Sussie Nielsens ¤¤Day is Dawning¤¤ er en utrolig smuk og enkel plade. De de traditionelle irske ballader fremstår rensede og klare - det er ren fryd

af Helge Knudsen
Det er så enkelt. Det er så dugfriskt. Sussie Nielsens nye cd, 'Day is Dawning' rummer nogle af de bedste fortolkninger af traditionelle irske sange, jeg har hørt.
Indrømmet, jeg er ikke ekspert på området, og der er sikkert meget, jeg ikke har hørt. Men Sussie Nielsen er bevis på, at musikkens sprog er universelt, og jeg vil vove den påstand, at 'Day is Dawning' overgår meget i samme genre, som er udsendt af musikere bosiddende på den grønne ø.

En mester
Sussie Nielsens stemme har vi kunnet nyde på spillestederne i en årrække, siden hun i 2000 dannede gruppen Flax in Bloom, Hendes første soloplade, 'After Rain' der udkom i 2003, blev også meget rost. Den var resultatet af en uddannelse på Limerick University i Irland, der har givet Sussie Nielsen den fornemme titel Master of Art in Irish Traditional Music Performance.
Hun har haft gode lærere, og 'After Rain' kan betegnes som Sussie Nielsens svendeprøve. Og den var absolut bestået. Men på 'Day is Dawning' tør Sussie Nielsen gå det lag dybere i musikkens rødder, der gør denne plade til noget ekstraordinært efter min mening. Jeg er tæt på at bruge ordet 'mesterværk'.
Sussie har til pladen for det meste valgt de stille, melankolske ballader, og synger dem med stor autoritet og en fantastisk indlevelse, der får hendes inciterende stemme til at komme til sin ret. Dertil omgiver hun sig med musikere, der kan deres kram. Og endnu bedre: De ved, at de kan deres kram, og forsøger ikke at bevise det. Det er, med til at skabe den enkle lyd, der kendetegner pladen.

Musik til eftertanken
Dem, der forbinder irsk folkemusik med Dubliners, vil garanteret savne lidt fart over feltet. Og det er absolut ikke en danseplade. Den er til en god, kold øl eller et glas godt rødvin, - og til eftertanke. 'Day is Dawning' er fuld af de irske folkevisers ældgamle visdom, sunget af en kun 30-årig dansker, der lyder som om hun er indbegrebet af den irske folkesjæl.
Hør blot balladen om den unge Jimmy, der træt efter en hård dags arbejde går på jagt. Halvvejs blændet af den nedgående sol skyder han, hvad han tror er en svane. Men det viser sig at være hans kæreste, Molly Bawn. Et velkendt tema og en symbolik fuld at skyldfølelse og tilgivelse, der kan overføres til mange hverdagstragedier: Det er de nærmeste, der kan såre én allermest, og den der sårer, er tit den der er hårdest ramt.
I Sussie Nielsens afdæmpede fortolkning, kun ledsaget af Nikolaj Busk på piano, kommer denne sang helt ind under huden. Og kontrasteres straks af en lille, kvik melodi, 'She Didn`t Dance', der afspejler et barns lethed. Og det er faktisk også hvad sangen handler om.
Hvor tæt irsk og dansk folketradition ligger på hinanden, viser Sussie Nielsen i 'Dœn do Shœil', en gælisk vuggesang, hvor hun nærmest umærkeligt slår over i dansk. Første gang jeg hørte den, gik der lige stykke tid, før det gik op for mig, at det var danske og ikke gæliske ord, der nu kom ud af højttaleren. Og med et lød det som en traditionel dansk vuggevise!

Glødende og glasklar
De mange fremragende musikere har som nævnt deres del af æren for denne i alle henseender vellykkede cd. Og de har da heldigvis også fået mere plads i bookletten, end studiemusikere mange gange får på 'solo'-plader. Nikolaj Busk, piano og harmonika, er allerede nævnt. De andre skal også nævnes her: Helen Davies, harpe. Alan Colfer, guitar. Caoimh’n î Raghallaigh, violin , tinfløjte. Peter G. Sørensen, violin. Bjarne Schmidt, bouzouki, Niklas Roswall, nyckelharpe og dens forgænger moraharpen. Som Alpass, cello.
De leverer musik, der står dirrende, glødende og glasklar, i smuk harmoni med Sussie Nielsens på én gang sprøde og autoritativt stærke og intense stemme.
'Day is Dawning' er en af de bedste nyudgivelser jeg har hørt i lang tid. Det er musik for sjælen.

Sussie Nielsen:

'Day is Dawning', Go` Danish Folk Music. Kan købes i pladeforretningerne samt folkshop.dk.