På mandag den 27. juni ville ¤¤arbejderklassens digter¤¤ Carl Scharnberg været blevet 75 år. Han døde i 1995 men hans digte og læresætninger lever i bedste velgående.
Carl Scharnberg, (1930-95) arbejdede fra sin tidlige ungdom som politisk aktivist og siden også som digter. Han er ofte blevet kaldt 'arbejderklassens digter' og 'den røde digter fra Vrå'.
Carl Scharnberg var en af sidste århundredes vigtigste kulturpersonligheder i dansk arbejderklasse. Aldrig før havde en digter med så klare politiske budskaber nået helt ud forest i blokaden, og på arbejdspladsen. Carl formåede at samle kunstarter fra grafikere til musikere i at forme mennesket krav, drømme og troen på eget værd. Hans evne til at gennemskue magthavernes mudrede budskaber og samtidig formulere vores egne politikker skarpt og præcist, så det ikke kunne misforståes, var en sjælden gave som ikke tit tilfalder arbejderklassen.
Carl Scharnberg var også en flittig fordragsholder, EU-modstander, fredsaktivist og fagligforbundsfælle. Han var initiativtager til at skabe kampangen mod atomvåben og med i 1980'ernes fredsbevægelser. Han sås overalt hvor der kæmpede en kamp. Han skrev utallige skrifter og bøger og alle med et overbevist hjerte, om at hvert enkelt menneskeliv er vigtigt i sammenhæng med hinanden. Solidaritet, kamp og kærlighed hang uløseligt sammen.
Han havde en formidable evne til at få andre mennesker til at tro på deres egne evner.
Mangfoldighed
Alledere i 1968 tog Carl Scharnberg initiativ til at udgive de kendte Uofficielle Synspunkter. 10-12 gange årligt udsendte han en samling indlæg og synspunkter, der ikke kunne trænge igennem i de officielle medier. Synspunkterne var skrevet af såvel ukendte som kendte forfattere, skribenter og aktivister.
Uofficielle Synspunkter blev udsendt til et netværk på omkring 500 modtagere - de uofficielle: ungdoms- gymnasie- og seminarieblade, fagforeninger, græsrodsgrupper og en lang række enkeltpersoner engageret i fagligt, socialt, kulturelt og politisk arbejde.
Senere inddrog Scharnberg også billedkunstnere og grafikere, der illustrerede tekster og digte. Ofte udsendte han også mapper med særtryk med debatskabende tekster og billeder.
Kendetegnende for alle udsendelser fra Uofficielle Synspunkter var angivelsen: Eftertryk ses gerne! Alle stillede deres materiale vederlagsfrit til rådighed for de uofficielle. Tanken var, at synspunkterne skulle spredes og diskuteres. Det blev de! De udkom ubrudt i næsten 30 år frem til hans død i 1995. En komplet samling af Uofficielle Synspunkter findes i dag på Arbejderbevægelsens Bibliotek og Arkiv (der p. t. lige er lukket) .
Rig på mangfoldighed De borgelige avisernes litteraturanmeldere gav sjældent hans digtsamlinger pæne ord med på vejen. Men digtene blev trykt i store oplag og læst og brugt i faglige og politiske sammenhænge - noget ikke mange digtere oplever i levende live. Foreksempel blev Carl Scharnberg Afrivningsalmanak mod EF først trykt i 30. 000 eksemplarer. Året efter kom endnu en - denne gang var førsteoplaget 60. 000. Og blev også udsendt i Norge, og den bruges stadig.
Undervejs modtog Scharnberg en lang række priser som anerkendelse af hans politiske og kulturelle arbejde: Dansk Typograf Forbunds kulturpris, Sømændenes Forbunds kulturpris, PH-prisen, Lyngsie-prisen, Gelsted-Kirk-Scherfig-prisen og ikke mindst den alternative pris Jord og Betonarbejdernes Fagforening, Nørresundby SID tog initiativ til sammen med en række andre SiD-afdelinger, i protest mod at Carl Scharnberg aldrig modtog LOs-kulturpris.
Kulturarbejde i fagbevægelsen
I 1980'erne indledte Scharnberg samarbejdet med musikeren Peter Abrahamsen, der satte musik til mange af hans digte; de blev udsendt på en række LP'er og cd. Sammen turnerede de Danmark tyndt i fagforeninger og på fagbevægelsens skoler med digte, sang og musik. Traditionen med kulturaftner fortsatte Scharnberg siden hen sammen med Karl Erik Laursen, pianist på Specialarbejderforbundets kursuscenter Langsøhus i Silkeborg.
Carl Scharnberg blev medlem af Danmarks Kommunistiske Parti i 1979, dén valgnat hvor kommunisterne røg ud af Folketinget. Han bidrog aktivt med artikler og digte i kommunisternes avis Land og Folk, ligesom han i mange år optrådte på de legendariske Land og Folk Festivaler i Fælledparken, i København. Medlemskabet første til mange vanskeligheder og i en årrække var han sortlistet fra nogle af fagbevægelsens skoler.
Carl Scharnberg døde 2. oktober 1995. Han holdt foredrag i en SiD-fagforening, da et hjertestop brat satte punktum for et liv præget af brændende fagligt, politisk og kulturelt engagement. Få måneder forinden havde han fejret sin 65'års fødselsdag i Esbjerg - sammen med de strejkende Ribus-aktivister og ca. 1000 sympatisører, som mødte frem på Scharnbergs fødselsdagsinvitation.
En kreds af faglige folk besluttede sig for at oprette Carl Scharnbergs Uofficielle Fond for solidaritet, menneskeret og fred, for at kunne støtte uofficielle, der i forskellige sammenhænge arbejder i hans ånd. Hvert år i juni omkring Scharnbergs fødselsdag uddeler fonden priser til de uoffcielle, ligesom fonden gennem årene har stået for genudgivelser af Scharnbergs digte og udsendelse af et nyhedsbrev med optryk af Scharnbergs tekster. I år fik Frank Grevil og Grundlovskomiteen vedr. Irak-krigen prisen.
CD'en; Dag efter dag - Scharnberg sunget af Peter Abrahamsen er udgivet af Kulturforeningen Oskar. (www.oskar.dk)
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278