Instruktør Robert Rodriguez er kendt for at lege med de mere ildesete genrer - selvom det oftest ender i helt ustyrlig splatter. Det gør Sin City også.

af Helene Caprani
Filmatiserede tegneserier er ikke et særsyn i dag - når det gælder diverse superhelte. Men i Sin City er der ingen helte. Her er alle betjente korrupte, og luderne går med automatpistoler. Det er det ultimative anløbne hul, taget ud af en billig detektivroman, tilsat dybe Gotham City-vibrationer og sat helt op i sjette gear.

Vold, vold, vold, vold
De tre episoder forenes af byen og diverse personsammenfald. Og det er de stenhårde drenge, det handler om. Dem, der skyder først og spørger bagefter - der aldrig knækker under tortur, men får andre til det - der ikke slår på piger, men med glæde slår panden ind på dem, der gør, og så skærer dem lidt i stykker bagefter.
Klichéerne er serveret velvidende og dermed humoristisk. Instruktør Robert Rodriguez er netop, som gæsteinstruktør Quentin Tarantino, kendt for at lege med de mere ildesete genrer - selvom det oftest ender i helt ustyrlig splatter. Det gør Sin City også.
Den ene skæbne er mere fantastisk end den anden, men børsten Marvs hævntogt tager alligevel prisen. I sin søgen efter luderen Goldies morder får han grimme, grimme knubs, mens hans egen body count stiger eksponentielt. Løsningen ligger i Sin Citys dybe korruption, der går hele vejen op til senator og kardinal og hele vejen rundt i politikorpset. Morderen selv er dog næsten for meget for Marv, der må tage særligt sadistiske metoder i brug (men det tager han ikke så tungt).

Lidt for tæt på originalen
De fornemme skuespillere er fysisk transformeret til originalerne, hvilket desværre nedtoner præstationerne.
Mickey Rourke er en glimrende Marv, selvom hans tendens til munterhed går dårligt i spænd med den iskolde mission. Bruce Willis besætter med sine evindelige skægstubbe, slæbende grynt og messias-komplekser `sidste ærlige strømer`-rollen, og derfor bliver hans Hartigan desværre bare til - Bruce Willis. Valget af yndige lille Elijah Wood som Sin Citys ubetinget største psykopat, Kevin, er næsten ikke til at bære, - men selv en hobbit og delfin-elsker bliver altså voksen. Brittany Murphy brillerer som stripbar-servitricen Shellie, der mishandles af en lige så stærkt spillende Benicio del Toro som Jackie Boy.
Filmen lægger sig voldsomt meget op ad tegneserien, og Rodriguez kalder da også selv filmen `en tro kopi`. Det er måske meget naturligt, eftersom Frank Millers original er et sandt mesterværk og en af 1990`ernes mest roste og omtalte tegneserieudgivelser. Replikker og sågar rudesekvenser er næsten millimeterpræcist gengivet, men hvor ligger så pointen i at lave en film (bortset fra at tjene en masse penge) - og ikke en tegnefilm?
Imidlertid betyder den tætte parallel også, at det er en forbandet flot film. Med tonsvis af henvisninger og grafiske effekter er der kræset for Miller-fansene, og til publikum uden forhåndskendskab både en grafisk kraftpræstation og mange plot-overraskelser.

Sin City. Instrueret af Robert Rodriguez og Frank Miller, gæsteinstruktør Quentin Tarantino. Premiere i dag.

Frank Miller: Sin City. 200 sider. 148 kr. G. Floy Studio.