Vilhelm Bergstrøms dagbog er et opslagsværk, en hjælpende hånd til alle de, som søger at finde frem til sandheden om det, der skete i de fem forbandede år

af Anton Nielsen
Vilhelm Bergstrøms dagbog fra 1939 til 1945, hvoraf en del - en lille del - for nylig udkom på Gads Forlag under titlen En borger i Danmark under krigen lader sig ikke anmelde på almindelig vis. Dertil er den simpelt hen for stor og for omfattende. Denne anmeldelse kan derfor kun blive nogle få bemærkninger til selve værket, forfatteren og hans fremstilling af tiden og begivenhederne.
Dagbogen er på alle måder et imponerende værk. Dagbogen starter den 1. september 1939, da Anden Verdenskrig bryder ud. På det tidspunkt er Bergstrøm af den mening, at krigen vil være slut i løbet af et års tid. Men som vi alle ved, trak krigen ud. Og dagbogen afsluttes da også først med Danmarks befrielse den 4. -5. maj 1945.
De to nu udsendte bind er på 1192 sider, men Bergstrøms dagbog med tilhørende udklips- og bilagsmateriale omfatter 80.000 sider i 207 bind - dertil yderligere to registerbind. Forlæggeren anslår, at dagbogen udgør ca. fem procent af det samlede materiale - altså ca. 4000 sider. Der ligger godt 7000 arbejdstimer, en utrolig flid og en fantastisk selvdisciplin bag skabelsen af dette historiske værk.
Vilhelm Bergstrøm var journalist - kriminalrapporter - på Politiken fra 1928 til sin pensionering i 1952. Det var hans job på Politiken, som gjorde det praktisk muligt dag for dag, at indhente nyhederne til dagbogen. Og det var de kontakter, han igennem årene havde skaffet sig ved sit arbejdet med kriminalstoffet, som under besættelsen udgjorde hans netværk og vigtigste kilder.
Holdepunkterne i Bergstrøms daglige liv udgjordes af hjemmet på Amagerbrogade 20, Politiken på Rådhuspladsen, Politigården, restaurant 'Stadil' på Vesterbrogade og Københavns Byret. Snævert kan man synes, javel ja - men Bergstrøm var en borgerlig journalist og hans verden var snæver.
Det fremgår med al tydelighed af hans 'faste holdepunkter', men ikke mindst i hans udvælgelse af stoffet, og hans politiske vurderinger af udviklingen i Danmark og krigens gang. Han registrerer minutiøst hverdagen i Danmark. 'Men, ' fastslår han, 'den store historie må andre skrive.'

Sympatier og antisympatier
Vilhelm Bergstrøm har sine sympatier og antisympatier. Til de sidste hører kommunister og jøder. Hvad kommunisterne angår lægger han ikke skjul på sin mening. Da Frikorps Danmark oprettes, skriver han blandt andet (14. maj 1941):
'Mange vidste ikke mere, hvad Fædrelandsforræderi var. Men de fik det nok at vide. Også det, at Danske meldte sig til Kamp mod Rusland i og gik i tysk Uniform måtte jeg betragte som en Slags Fædrelandsforræderi, selv om jeg ikke kunne fordrage Kommunismen.'
Hans omtale af jøderne er ofte tydeligt antisemitiske. Den 28. maj 1942 refererer han fra en samtale, han havde haft med Kes (Vilhelm Bergstrøms bror Kesse) på Gyldendal:
'Jødespørgsmålet blev berørt. Jeg synes, at Kes var gået en Streg videre i sin Aversion. Man kan ikke lide Jøderne, jeg selv iberegnet, dvs. den 'degenererede' Jøde har jeg ikke noget imod. Jøden som er gået bort fra Synagogen, men Synagoge-Jøden, som er ubehagelig, er mig dobbelt ubehagelig sammenlignet med andre ubehagelige Mennesker. Men Kesse var, som anført, gået en Streg videre.'
'Virker Agitationen (underforstået den nazistiske) alligevel i nogen grad? ' spørger Bergstrøm eftertænksomt sig selv. Han begynder at flytte sig.
Han er uden tvivl et udmærket eksempel på en stor del af det danske borgerskabs mange vildfarelser og fordomme, skabt af den nazistiske propaganda og næret af regeringens og folketingsflertallet krybende politik over for Hitler -tyskland. Borgerskabets antikommunistiske fordomme skabt i 30`erne, var fortsat den fremherskende opfattelse i krigens første år.

Stemningen skifter
Men efter Stalingrad i februar 1943, og ikke mindst efter Augustoprøret i august 1943, ændres mange menneskers holdninger mærkbart, det gælder også for Vilhelm Bergstrøm. Nu hentes meget af hans stof til dagbogen fra den illegale presse. Og som den nationalist han først og fremmest er, er det nu tydeligt, at han fra blot og bart at refererer, nu også tager stilling.
Han betragter nu sit dagbogsprojekt, som hans bidrag i kampen for Danmarks frihed, og han søger at beskytte det, ved at få det gemt af vejen på Det kongelige Bibliotek, hvor det for øvrigt stadig står.
Det kæmpemæssige materiale er en gave til historieforskere, som ønsker at få styr på kronologien, på dagliglivet under besættelsen, og på modstandskampen udvikling fra de første spæde sabotageforsøg til de store aktioner i årene 1944 og 1945.
Det er ikke - som det forhåbentlig fremgår af denne lille anmeldelse - en bog, som man sætter sig ned og læser fra enden til anden som en roman. Det er et opslagsværk, en hjælpende hånd til alle de, som i disse år søger at finde frem til sandheden om det, der skete i vort land i de fem forbandede år. Bergstrøms kaldte sit arbejde, at 'proppe tiden på flasker', og det var, hvad han gjorde. For det er vi alle Vilhelm Bergstrøm stor tak skyldig.

Vilhelm Bergstrøm: En borger i Danmark under krigen. Dagbog fra 1939 til 1945. Bind 1 og 2. 1192 sider. 349 kroner. Gads Forlag.