¤¤Bortførelsen fra St. Leu - og andre kriminalnoveller¤¤ er titlen på en samling af Scherfigs tidlige ugeblads noveller. De handler ikke om smør, da ejeren af bladet var margarinefabrikant.

af Margit Andersen
Mange væsentlige forfattere har i begyndelsen af deres skribentvirksomhed været nødt til at skrive almanakhistorier til aviser og ugeblade for at tjene til dagen og vejen. Sådan var vilkårene også for de to Hans'er, Scherfig og Kirk, i trediverne. De kunne ikke leve af at skrive gratis i Arbejderbladet og skrev derfor noveller til henholdsvis Ude og Hjemme og Hjemmet.
Forfatteren Hans Kirk havde ingen sarte fornemmelser over at skrive det, han kaldte 'spisekammernoveller', men meget tyder på, at Scherfig havde det dårligt med det og følte det som en slags prostitution, som han senere helst gik let hen over.
Derfor kan man spørge sig selv, om det er helt i forfatterens ånd, at Forlaget Fahrenheit har samlet og udgivet et udvalg af disse noveller, der blev bragt i Ude og Hjemme i årene 1933-37, for de flestes vedkommende under pseudonym og for enkeltes under eget navn. Det er et ømtåleligt spørgsmål, som vi lader svæve i luften, da der ikke kan gives noget svar.

Under pseudonym
Bortførelsen fra St. Leu - og andre kriminalnoveller er titlen på samlingen, som er en lækker lille indbundet sag, hvis herlige omslag, et pariserbillede af Scherfig fra 1931, der på gammeldags kriminalromanvis brydes af forfatternavn og titel i skrå bjælker, er lavet af forfatterens barnebarn, Leo Scherfig. Udvalget består af elleve noveller samt en udmærket efterskrift af Benni Bødker.
At de fleste af novellerne er skrevet under pseudonym, skyldes ikke nødvendigvis, at Scherfig ikke ville lægge navn til dem. Det var meget brugt på den tid - og er det måske stadigvæk - for at give dem et mere internationalt og eksotisk præg. Desuden skabte det variation, at det ikke var samme forfatter, der leverede alle varerne.
Grunden til at Scherfig blev tilknyttet Ude og Hjemme var, at han hos bogtrykker Date (kendt som Damaskus i 'Idealister') havde lært Tove Kjarval (kendt som fru Drusse i 'Den døde Mand' og 'Idealister') at kende. Hun blev i 1933 redaktør for dette ugeblad og gav Scherfig adgang til dets spalter, hvortil hans kone, maleren Elisabeth Karlinsky, også leverede illustrationer. Fru Kjarval havde okkulte interesser, som Scherfig delte og havde en stor viden om, om end ud fra en anden synsvinkel end fruens. Kravene til novellerne var, at de gerne måtte være mystiske, uhyggelige, kriminalagtige og ikke handle om smør, da ejeren af bladet var margarinefabrikant.

Enkelt krimiplot
Novellerne var beregnet til et ugeblad og bærer præg af det. De var underholdende, fulde af klicheer og uden det skarpe bid, vi kender fra Scherfigs senere produktion. Dog blev der lirket lidt ind her og der. I 'Wu Le' for eksempel er kineserne helte, og der er krasse kommentarer til amerikansk racisme og væremåde.
De var en læretid for den unge forfatter, og flere af dem peger frem mod det senere forfatterskab. I 'Hvem kan forklare' fra 1933 fortælles om en stakkels morder, som drives til vanvid, fordi hans lig bliver ved med at dukke op. Det skulle senere blive til 'Den døde mand', som Scherfig debuterede med i 1937. I 'En fejltagelse' fra 1936 berettes om en stilfærdig lille mand, der lader som om han er død for at slippe for sin plagsomme familie. Her ser vi kimen til Theodor Amsted fra 'Den forsvundne fuldmægtig'.
Det er altså ikke den store litteratur, vi har at gøre med, og krimiplottet er i de fleste tilfælde overordentligt enkelt, undertiden kun en antydning, men trods alt ligger niveauet over, hvad der er normalt for kiosklitteratur, alene ved sproget. Man kan sagtens hygge sig med at læse novellerne, og samtidig giver de en enestående mulighed for at følge forfatteren fra den spæde begyndelse før det officielle forfatterskab.

Hans Scherfig: Bortførelsen fra St. Leu - og andre kriminalnoveller. 156 sider. 199,50 kr. Forlaget Fahrenheit