Landsbyen Brundby på Samsø byder på flere kulturtilbud. De har deres travleste tid i sommermånederne. Det gælder også Søren Caspersens antikvariat.
af Klaus Haase
Brundby Hotel byder på rockkoncerter. Der er et blomstrende kræmmermarked. Desuden er der et bogantikvariat.
Antikvariatets indehaver Søren Caspersen har en varm sommerdag i juli inviteret til en snak om sine indtil videre 12 år som kulturel ildsjæl på Samsø .
Han tager imod mellem de høje boghylder i sit hus. Smilende, venlig og med et lunt væsen, går den 64 år gamle bogelsker rundt på bare tæer og viser stolt sin butik frem.
– Ja, jeg er en slags huleboer. Jeg har en vild have, der er absolut økologisk, og så nyder jeg stilheden herude på landet!, siger Søren Caspersen.
– Det er især juli og august, at der kommer kunder i mit antikvariat. Det er hovedsageligt turister. De fleste ved ikke, hvad et antikvariat er. Antikvariat er et svært ord, og jeg gætter på, at det kun er cirka ti procent af befolkningen, der er bekendt med, hvad det betyder, smiler han.
Søren Caspersen nærmest bor imellem sine bøger. Selv privaten bugner med litteratur. Imens han præsenterer butikken, skal han »lige« vise den og den bog frem.
Vi tager omsider plads mellem bøgerne, og flytter senere ind i privaten, som ikke er mere privat, end at vi stadig har selskab af bøger mellem møblerne, på skrivebordet og i vindueskarmen.
Døm realiseret
– Siden jeg var 20 år, har jeg ønsket mig at blive bogantikvar, men det var først i 2001, at jeg flyttede fra Århus til Samsø, og startede min butik, fortæller han.
At samle bøger sammen til butikken skete løbende.
– Inden jeg flyttede til Samsø og etablerede butikken, boede jeg i en 2-værelses lejlighed. Jeg havde opmagasineret mine bøger i lejligheden, i et loftrum og i et stort kælderrum.
Søren Caspersen taler roligt og eftertænksomt bag skrivebordet og pulser på en cigaret.
Han har en lang og alsidig karriere bag sig på arbejdsmarkedet. Han har været handicaphjælper, arbejdet på en cementfabrik, og studeret dansk på universitetet i 6 år fra 1970 til 1976.
Søren Caspersen giver klart udtryk for at have en venstreorienteret livsholdning med rødder i 1970’ernes blomstrende politiske liv. Han har med mellemrum været antikvarboghandlermedhjælper siden sit tyvende år. Endelig er han uddannet pædagog.
– Jeg købte den første antikvarbog i 1967. Jeg forsøgte at få min far til at låne mig penge til et bogantikvariat. Det ville han ikke, men sagde til mig, at jeg skulle være boghandler først, konstaterer Søren Caspersen tørt gennem cigaretrøgen.
Men til sidst fik han altså udlevet sin drøm.
MARX sælger
Under samtalen ringer klokken ved hoveddøren. Antikvarboghandleren træder i aktion, og får solgt en håndfuld kriminalromaner.
Bagefter fortæller han om sine boglige hovedinteresser. Det er især litteratur fra 2. verdenslitteratur, og socialistisk litteratur, der engagerer Søren Caspersen.
Han er meget bekymret over den nuværende kapitalistiske krise. Ikke mindst er han oprørt over, at det er de selv samme personer, der har bragt os ud i krisen, som nu sidder og bestemmer over os i magtfulde stillinger i økonomiske organisationer og tænketanke.
Søren Caspersen kan se tilbage på mange forandringer indenfor sit fags udvikling.
– I gamle dage var antikvarboghandlere nogle sære snegle. Mange holdt så meget af deres bøger, at de ikke ville sælge dem.
– Især socialistisk og politisk litteratur. Karl Marx` Kapitalen går som varmt brød!, konstaterer han tørt.
Søren Caspersen skal lige hen til computeren og lede efter nogle bøger som han skal sælge til undertegnede. Han finder endelig frem til det ønskede materialet i hånden.
– Det er hele besværet værd, når du står med en bog i hånden, som du har ledt efter gennem længere tid, og kunden så lyser op i et kæmpe smil, siger han med et grin.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via
87278
på Twitter
