Jesper Jespersen giver ikke alene svaret på, hvorfor det gik galt med euroen. Han formår også at analysere hovedlinjerne i den aktuelle politiske debat på en nem og let tilgængelig måde.

Boganmeldelse

af Carl-Aage Jensen

Endnu et EU-topmøde er overstået, hvor den økonomiske krise i eurolandene har stået øverst på dagsordenen. Bankunion og Finansunion er blevet lanceret som de nødvendige orakler, der skal redde den fælles mønt og de sydeuropæiske lande fra den økonomiske katastrofe, der længe har truet.

Op til topmødet har flere økonomer imidlertid rejst spørgsmål ved, om den kurs EU fører, nu også er den rette vej og vil redde euroen. Den tidligere direktør for Danmarks Nationalbank, Erik Hoffmeyer, har endda spået, at euroen ikke findes i dens nuværende form om fem år. Efter hans vurdering vil den kun eksistere som fælles valuta for en snæver kreds af lande.

På trods af, at næsten hele den samlede danske og europæiske offentlighed har bakket op om europrojektet og de politiske tiltag med en strammere kontrol af de offentlige finanser, fortsætter krisen og bliver hele tiden uddybet. Stadig flere stiller sig naturligt spørgsmålet: Hvorfor gik det galt, og hvordan kommer vi ud af krisen?

To hovedlinjer

Det spørgsmål har økonomiprofessor Jesper Jespersen også rejst, og han giver på blændende vis en række svar i den fremragende lille bog med den aktuelle titel: »EUROEN – hvorfor gik det galt og hvordan kommer vi videre?«, der udkom i starten af juni.

Jesper Jespersen tager ikke et marxistisk udgangspunkt. Han tager heller ikke et EU-skeptisk udgangspunkt for sin analyse. Han tager udgangspunkt i den overordnede nationaløkonomi.

Det er ikke hverdags kost, at nogen offentliggør en bog med en analyse af den aktuelle økonomiske krise, uden at den er blevet løbet over ende af nye problemer i krisens kølvand. Men Jesper Jespersens bog står distancen længe endnu og giver ikke alene svaret på, hvorfor det gik galt, men han formår også at analysere hovedlinjerne i den aktuelle politiske debat på en nem og let tilgængelig måde.

Ifølge Jesper Jespersen er der to hovedlinjer indenfor nationaløkonomien eller makroøkonomien.

Euro-optimister

På den ene side står euro-optimisterne, der er arkitekterne bag euroen. I forhold til den overordnede samfundsøkonomi tager de udgangspunkt i Friedmans teorier. De forudser, at i et område med markedsøkonomi og fuldkommen konkurrence, hvor priser, lønninger og renter er helt fleksible og uregulerede, vil markedet af sig selv sikre en tilstand med fuld beskæftigelse.

Euro-optimisterne har dog det problem at eurolandene ikke er et optimalt valutaområde, men fra starten havde meget store forskelle økonomierne imellem.

Derudover påpeger Jesper Jespersen, at den økonomiske teori bag ligevægtsmodellen er under voldsomt pres, »fordi dens evne til at forklare den faktisk udvikling har vist sig at være beskeden«. Ifølge teorien skulle arbejdsløsheden blive udlignet mod fuld beskæftigelse af sig selv, hvilket som bekendt ikke er sket, hverken i USA, Storbritannien eller i eurolandene.

Euro-realister

I modsætning hertil står euro-realisterne, der som Jesper Jespersen udtrykker det, forsøger at forklare de faktiske makroøkonomiske ubalancer i de enkelte eurolande og i eurolandene under et. De retter specielt fokus på arbejdsløsheden, der »i EU synes at være et permanent fænomen«, og som set over de seneste 30-40 år netop ikke ser ud til at forsvinde af sig selv.

Jesper Jespersen understreger, at så længe arbejdsløsheden ligger så højt, kan variationerne ikke forklares ved udbuddet af arbejdskraft. »Her er det efterspørgslen efter arbejdskraft, bestemt ved virksomhedernes produktionsplaner, der må være drivkraften«.

Arbejdsløshed og underskud på de offentlige budgetter hænger historisk sammen, men det er ikke underskud på de offentlige budgetter, der skaber arbejdsløshed, men derimod omvendt ifølge euro-realisterne.

 I modsætning til euro-optimisterne ser euro-realisterne problemerne i økonomien ud fra en samfundsmæssig sammenhæng. Jesper Jespersen fokuserer i denne sammenhæng på betalingsbalancen og de store over- og underskud, der er euro-landene imellem.

Betalingsbalance

Underskud på betalingsbalancen er ifølge Jesper Jespersen udtryk for manglende konkurrenceevne, som blandt anden kan udlignes gennem variabel valutakurs, men det er ikke den eneste mulighed. I en situation med for høj arbejdsløshed bør den økonomiske politik have som mål at aktivere den passive private opsparing, så den bliver investeret i produktiv kapital, fremhæver euro-realisterne

De »anbefaler derfor, at de private og/eller offentlige investeringer øges. Det gælder ikke mindst i de lande, hvor der er betydelig arbejdsløshed og overskud på betalingsbalancen«. Det gælder for eksempel et land som Danmark.

Euro optimisterne satser som beskrevet på det frie marked og fokuserer på at skabe balance på de offentlige budgetter, så de ikke skaber forstyrrelser af markedet. De er derfor også modstandere af politisk indblanding.

Finanspagt

Jesper Jespersen, der er euro-realist, forventer til gengæld ikke, at Finanspagten vil afhjælpe krisen. Tværtimod.

»Modellen vil føre til stigende arbejdsløshed i de lande, der i forvejen er hårdest ramt, ligesom der er risiko for, at recessionen breder sig til Nordeuropa i takt med, at Sydeuropa skruer ned for importen.

Et scenarie, som bringer ubehagelige minder om udviklingen fra 1929-1933. Det kan man næppe kalde en løsning«.

Problemerne med de offentlige budgetter bliver forværret af, at »finansieringen af statsgælden ifølge EU-traktaten skulle privatiseres«. Det har giver stor magt til de finansielle markeder, der reelt stiller betingelserne for långivning til de enkelte stater. Konsekvensen er ikke kun økonomisk. De nationale demokratier er under pres, men Jesper Jespersen understreger, at det er hele EU-systemet også af samme grund.

Folkeeje

Det hører til sjældenhederne, at en bog om nationaløkonomi og den økonomiske politik ligefrem er husmandskost, men Jesper Jespersens bog har potentialet til at blive folkeeje.

Forfatteren forstår dygtigt og pædagogisk at holde fokus på hovedproblemerne i nationaløkonomien og forklarer de overordnede sammenhænge, uden at læseren bliver afledt af unødige detaljer.

Alle, der med udbytte læser min månedlige økonomiske klumme, vil med denne bog få masser af vitaminer i form af indsigt og redskaber til at analysere den løbende økonomiske debat både nationalt og på europæisk plan.

Bogen har selvfølgelig sine begrænsninger. Jesper Jespersen forsøger for eksempel ikke at forklare, hvorfor den finansielle krise opstod. Han fokuserer på, hvorfor krisen fik euro-korthuset til at vælte. Og han giver også nogle bud på, hvordan politikerne kan gribe sagen an, hvis de har som mål at nedbringe den alt for høje arbejdsløshed.

Jesper Jespersen: EUROEN - hvorfor gik det galt, og hvordan kommer vi videre?. 124 sider. 160 kroner. Forlaget DEO. Kan bestilles på www.deo.dk.