Bogens ti forfattere er forenet i en kraftig kritik af udviklingen i den offentlige forvaltning, gennem 20 år. En fællesnævner har været New Public Management.

Boganmeldelse

af Mauri Johansson

En alsidig gruppe forskere, erhvervsfolk, fagforeningsrepræsentanter og administratorer med en bred aldersfordeling og erfaring er blevet samlet af Cevea-forskningslederen Jens Jonatan Steen til at skrive en antologi under den lovende titel Velfærd med et menneskeligt ansigt.

Ti forfattere medvirker. De er forenet i en kraftig kritik af udviklingen i den offentlige forvaltning, såvel stat som kommuner, gennem de seneste cirka 20 år.

En fællesnævner har været NPM – New Public Management – et USA/UK-inspireret koncept med stærk styring, overvågning og kontrol af arbejdsopgaver indenfor social-, uddannelses- og sundhedssektoren, ja næsten over det hele.

Den pressede økonomi i det offentlige har været et af motiverne til dette projekt i mange forklædninger. Bogen forsøger også at pege på andre løsninger.

Alle kapitler er på sin vis informative og afdækker de frustrationer og den vrede, som ansatte i den offentlige sektor, især dem i det borgernære arbejde, har givet udtryk for hele vejen igennem.

Et nyt sprog

Mange af udformningerne af New Public Management har direkte haft til sigte at »slanke« organisationerne. Det vil sige, at de ansatte i hele perioden har levet med fyringstrusler og deraf følgende selvcensur.

Den ene »organisationsreform« er dukket op fra toppen før den foregående overhoved er afsluttet. Forvaltningsledelserne er blevet polstret med velbetalte Djøf'ere (cand.polit'er, cand adm., scient pol'er, HA'er og HD'er med videre) uden synderlig føling med de konkrete arbejdsopgavers natur og behovet for professionalisme.

De praktisk arbejdende ansatte er i stigende omfang blevet parkeret foran computere, tit med elendige programmer, for at indtaste de mest opfindsomme, »målbare« delaktiviteter, på bekostning af de direkte klient-/patient-relaterede kerneydelser. Det meste af arbejdsdagen går med pc-boksning og med utallige møder og kurser.

Klienterne er utilfredse, personalet stresset. Med individuelle løntillæg fastholdes de systemtilpassede, og de andre får fyresedler. Bogen nævner læssevis af meningsløsheder. Et helt nyt sprog skal udvikles og bankes ind for at sløre realiteterne. Nedskæringer bliver konsekvent til »reformer«, reelle problemer til »udfordringer« og så fremdeles.

Mangler ramme

Det store problem med bogen er, at den helt mangler at præsentere den historiske og økonomisk-politiske ramme, hvori alt dette udfolder sig.

De fleste af forfatterne har det udgangspunkt, at alle disse tiltag er lavet i god mening for det offentlige, de ansatte såvel som borgerne, brugerne og klienterne. Og så ender det i frustrationer, mistænkeliggørelse, manglende tillid, stress og skuffelser.

Men havde nu for eksempel professor Steen Hildebrandt, der livet igennem har nydt godt af en professorstilling på Handelshøjskolen i Århus med forskningsret, men også forskningspligt, gennemført en reel, kritisk forskning på området og uddannet dusinvis af de unge studerende til at fortsætte med dette, så havde verden måske set lidt anderledes ud.

Nu ender han, på sin alders høst, med at efterlyse »ændrede holdninger«, »oprydning og nytænkning«, »en ny civilisation hvor empatien i særlig grad kan udvikles«. »Vi må tage nogle dybe indåndinger«. »Vi må mærke efter«. »Springet i den globale empati er i gang... Store ord, …præsenteret i klasseværelser, der er fyldt med uskyldige børn, som ikke er hæmmet af fortidens mistillids- og tankemønstre«. Det siger han faktisk, som løsning på klassesamfundets uoverstigelige modsætninger og tiltagende aggressive overgreb på arbejderklassen.

Så har socialrådgiverformanden Bettina Post og erhvervskometen Lars Kolind dog benene mere nede på jorden.

Neoliberalisme

Havde man gjort sig umagen at præsentere neoliberalismen ud fra Hayeks og Friedmans teorier, for eksempel via Naomi Kleins glimrende bog »Chokdoktrinen«, kunne man se andre sammenhænge.

Teorierne blev sat i værk af Thatcher og Reagan og her hjemme tidligt i den socialdemokratiske første Nyrup Rasmussen-regerings tid og blev med kraft videreført af Fogh Rasmussen. Så kunne det være, at forfatterne kunne pege på andet end fromme ønsker til vores børn.

Neoliberalismens hovedsigte er at nedbryde det offentlige til en nattevægterstørrelse og privatisere alt, der kan privatiseres.

Dette starter med en tilsvining af den offentlige service, der har stået på siden 1980'erne. Med New Public Management blev kaos sat i system, så »enhver« måtte se, at nu skal der privatiseres. Det offentlige duer bare ikke, var budskabet. At så det private er endnu ringere og dyrere på områder som socialvæsenet, uddannelsesområdet og sundhedsvæsenet tier neoliberalisterne konsekvent om.

De tiltag, som bogen fremlægger, bliver en smuldrende utopi nu hvor kapitalismen er ved at bryde sammen mens de offentlige kasser tømmes i lommerne på stenrige banker, krigsindustrien blomstrer op og de rigeste får skattelettelser.

Læs bogen og tænk/handl selv!

Jens Jonatan Steen og Malthe Munkøe (red): Velfærd med et menneskeligt ansigt. 221 sider. 249 kroner. Forlaget Frydenlund 2012.