De små fisk fik tæsk og de store slap i retsopgøret med landssvigerne efter Anden Verdenskrig. »På den forkerte side« leverer et fornemt bidrag til at forstå, hvad der skete.

Frihedskæmpere og politibetjent med arrestant i Odense i dagene efter befrielsen, Frihedsmusset.

Frihedsmuseet

Boganmeldelse

af Bjarne Nielsen

Den 5. maj 1945 var ikke kun en fredens dag. For samtidig med nazisternes forsvinden indledtes opgøret, kaldet det juridiske galehus, med landssvigerne:

Nazister, østfrontkæmpere, stikkere og folk, der havde taget regeringens opfordringer til at samarbejde med tyskerne bogstaveligt.

Mere end 13.500 danskere ud af cirka 40.000 mistænkte blev dømt for landsforræderi i retssalene, mens andre blev dømt af opgøret i form af udstødelse fra arbejdspladser, foreninger og lokalsamfund.

Loyalt og skridt for skridt, følger bogen På den forkerte side seks mænd på deres vej frem mod en position, der efter krigen var helt indlysende politisk illegitim og moralsk forkastelig: landssvigeren, der havde gået besættelsesmagtens ærinde.

Alle seks blev dømt – men selv opfattede de sig som offer for et justitsmord. Den mest berygtede af de seks er overklasse-godsejeren fra Broholm Gods, juristen Jørgen Sehested, kaldet »Danmarks Quisling«, der foragtede parlamentarismen og arbejdede for samling af de nazistiske kræfter. Han fik otte års fængsel.

Undgik politisk opgør

Retsopgøret blev ifølge bogen et juridisk opgør i stedet for et politisk. Forfatterne, Søren Billeschou Christiansen og Rasmus Hyllested konstaterer lakonisk:

»Et opgør med toppen ville reelt havde involveret et politisk systemskifte, da hele det politiske establishment fra Socialdemokratiet til Venstre var viklet ind i samarbejdspolitikken«.

I stedet straffede man de små fisk først, mens hævntørsten størst, og de der havde tjent på krigen økonomisk mildt, ligesom de, der fik over to år, hurtigt blev benådet eller fik nedsat afsoningen.

En lang række af de dømte blev dømt efter love indført med tilbagevirkende kraft, mens regeringen selv gik fri. Noget både landssvigere, men også andre kritiserede. 

Det samme gjorde mange af de øvrige 13.500, der blev dømt for landsforræderi. Hvis de var forbrydere, hvorfor gjaldt det så ikke regeringen, der havde påbudt befolkningen at samarbejde med tyskerne og blåstemplet, at danskere tog af sted for at kæmpe på østfronten?

Efter retsopgøret

Bogen giver et detaljeret billede af de seks mænd og den politiske og sociale virkelighed, landssvigerne stod i efter retsopgøret, og viser, hvor forskelligt de håndterede deres videre liv.

Nogle valgte at skjule deres fortid, andre gjorde kampen for æresoprejsning til et omdrejningspunkt i tilværelsen.

Uanset valget fik det afgørende betydning for både deres eget og deres efterkommeres liv.

Undersøgelser lavet i 1960’erne viste, at de fleste –  trods de ikke fik æresoprejsning – kom tilbage til samfundets normale rammer. 

Landssvigerne, der generelt var højreorienterede, dannede selskaber som »Landsforeningen af 6. maj« eller »Dansk Frontkæmperforbund«.

Disse landssvigerforeninger, der aldrig oversteg 5.000 medlemmer, havde medlemsblade, arrangerede møder og en mindelund, og havde til formål at skaffe medlemmerne æresoprejsning.

Skiftende holdninger

Samtidig rummer bogen stof til bredere diskussioner: Hvad stiller et demokratisk samfund op med borgere, der ikke selv hylder demokratiets grundlæggende værdier?

Hvordan opretholder man i krigssituationer friheden til at have forskellige politiske overbevisninger?

Hvilken form for respekt har døde mennesker krav på, hvis de har sat livet til i den forkerte sags tjeneste?

Bogen dokumenter det danske samfunds skiftende holdninger til landssvigerne og diskuterer til slut, om den danske model var mere retfærdig end andre landes retsopgør efter Anden Verdenskrig.

Dens konklusioner er, at retsopgøret absolut ikke var ufejlbarligt, men at det alligevel må betegnes som vellykket sammenlignet med andre lande. Et synspunkt man sagtens kan anfægte.

På den forkerte side er en fremragende bog der giver stof til refleksion og bygger på et kildemateriale fra private arkiver, der ikke eksisterer i de offentlige samlinger.

Den har desuden et unikt billedmateriale, anvendeligt navneregister og imponerende litteraturliste og noteapparat.

Søren Billeschou Christiansen og Rasmus Hyllested: På den forkerte side. De danske landssvigere efter befrielsen. 308 siger, rigt illustreret 299,95 kroner. Aarhus Universitetsforlag.