Er du til Giardinos jødiske soldat, kaffehandler og anti-helt Max Friedman, så glæd dig til hans nye graphic novel om Den spanske Borgerkrig.

Vittorio Giardino: No Pasarán. Max Friedman i Den Spanske Borgerkrig. 240 sider, 250 kroner. Forlaget Fahrenheit.

Boganmeldelse

af Bjarne Nielsen

Den rødskæggede, piberygende og lidt modvillige Max Friedman er en gammel kending blandt seriefreaks.

I 80'erne var han helten i de to fine albums Ungarsk rapsodi (1984) og Menneskejagt i Istanbul (1986), begge musts af tegneseriekunstner og forfatter Vittorio Giardino.

Nu er han med No Pasarán tilbage i en ekstrem flot udgivelse i moderne graphic novel (tegnet roman, bn) format.

»No Pasarán«, »De kommer ikke forbi« var et slogan lanceret af den legendariske spanske kommunistleder Dolores Ibárruri med tilnavnet »La Pasionaria«, Passionsblomsten. Det lød overalt hos den demokratiske befolkning i Spanien, der støttede den demokratisk valgte Republik.

Tilbage til spanien

I startet af bogen kontaktes den jødiske Friedman i 1938 af en gammel vens hustru. Hun beder ham om hjælp til at finde vennen, der er forsvundet i Spanien, der plages af borgerkrig.

Det er en borgerkrig, som Friedman selv har kæmpet i som en del af den internationale brigade, men som han nu har lagt bag sig til fordel for et stille liv i Genéve sammen med sin datter.

Netop hjemkommet fra farefulde oplevelser i tredivernes Ungarn og menneskesmugling i Istanbul er han lidt forsigtig med at kaste sig ud i nye livsfarlige missioner, men hans loyalitetsfølelse overfor vennen vinder.

Friedman bevæger sig atter ind i det borgerkrigshærgede Spanien, hvor de fascistiske Franco tropper er tæt på sejr.

Genial giardino

Det er i gråzonerne, at his­torien udspilles. Friedman kender alt til den politiske realisme, og det er denne forståelse for en borgerkrigs indre mekanismer og faldgruber, der gør bogen til en spændende og medrivende historie.

Friedman drives af nødvendighed, ikke af idealisme. Han gør det, han er nødt til at gøre ud fra en loyalitetsfølelse, en retfærdighedssans og en overbevisning om, at demokratiske værdier er nødt til at vinde over de kræfter, der truer med at sluge Europa.

Giardino er en god forfatter, der via små sidehistorier driver hovedhistorien fremad.  Som tegner er han af den klassiske skole med raffinerede virkemidler.

Friedmans kropssprog afslører mere hans følelser end hans udsagn. Tegneseriens ordrigdom sammenholdt med de fremragende billeder skaber et detaljeret og dynamisk værk, der tåler et nærstudie.

Det er således gribende, da læseren følger med Friedman ind i en sønderbombet landsby. Man ser Pablo Picassos Guernica for sig. Død, rædsel og ødelæggelse.

En heroisk krig

I bogen, som Giardino har brugt ti år på, skriver han i dens forord, at »ud fra bøgerne, fotografier og film fra den epoke udviklede jeg en idé om, at det havde været en heroisk krig fuld af nederdrægtighed, grusomhed og ubarmhjertighed på begge sider, hvor man for første gang bombarderede byer, og civile blev anset for militære mål«.

I et fremragende appendiks er – foruden tegnede fravalg, skitser og udkast – en fyldig gennemgang af de historiske facts og et unikt fotografisk billedmateriale med referencer til de sider i bogen, hvor de har været inspirationskilden.

Rigtigt spændende. Som ekstramateriale er der ligeledes ekstraepisoder, drejebog og storyboard så vi får et indblik i Giardinos ideer.

Bogen er en klassisk spionhistorie, som vi kender det fra John Le Carre og Graham Green, hvor ingen er »rene«, bistået af velfungerende visuelle virkemidler og svær at slippe. Et mesterværk fra Giardinos hånd.

Vittorio Giardino: No Pasarán. Max Friedman i Den Spanske Borgerkrig. 240 sider, 250 kroner. Forlaget Fahrenheit.