Det personlige og det politiske er udskilleligt i Christa Wolfs seneste bog, Englenes by, der kredser om menneskets valg og hvordan det må leve med konsekvenserne.

af Eigil Nielsen

Christa Wolfs seneste bog Englenes by eller The overcoat of Dr. Freud kan opfattes i flere lag.

Den er en skildring af hendes ophold i Los Angeles (Englenes By) , hvor hun i begyndelsen af 1990'erne i nogle måneder var gæsteforsker.

Hendes mål var at opspore en bestemt person, der emigrerede til USA fra nazi-Tyskland, og som hun kun kender som »L«.

Bogen er samtidig en række møder og samtaler med mennesker, der alle er engageret i det samfund, de lever i.

Den er først og fremmest en skildring af en personlig udvikling. Hvorledes løsgøre sig fra en stram preussisk opdragelse, hvor pligten er afgørende, og hvor den dårlige samvittighed straks viser sig, når man mener, man har gjort noget galt?

Hvorledes frigøre sig fra skyldfølelsen, efter at det har vist sig, at hun ikke blot har været udsat for Stasis overvågning og forfølgelse, men også selv for mange år siden har været IM – Informelle Mitarbeiterin – og har fortalt noget til Stasi om nogle bekendte? Ikke meget, men dog noget. Noget, hun helt havde glemt! Hvorledes kunne hun dog glemme det?

Det personlige og det politiske bliver uadskilleligt.

Kendt DDR-forfatter

Christa Wolf har siden først i tresserne været en kendt forfatter i DDR. Hun har som engageret kommunist gennem sit forfatterskab søgte at præge sit samfund i retning af frihed og menneskeværdighed.

Hendes velskrevne og tankevækkende bøger skabte altid debat. Hun modtog flere litteraturpriser. Flere bøger er oversat til dansk, blandt andet Kassandra.

Kassandra er en græsk mytologisk skikkelse, der var blevet begavet med evnen til at kunne forudse fremtiden, men samtidig forbandet til, at ingen ville tro på hendes forudsigelser.

Der lå nok megen symbolik i, at Christa Wolf netop valgte denne skikkelse. De ledende i DDR ville ikke tro Christa Wolf, når hun forudsagde store vanskeligheder, hvis de forsatte deres stivnen og tro på, at de vidste bedre end den almindelige borger.

Hun og andre forfattere blev på en kongres gjort ansvarlige for, at ungdommen skejede ud. Man ønskede, at forfatterne ikke skildrede samfundets dårlige sider, men i stedet virkede stabiliserende i forhold til samfundet.

Det helt svære skyts blev taget i anvendelse over for hende og andre kulturpersonligheder, da de protesterede mod, at Wolf Biermann blev frataget sit DDR-statsborgerskab.

Da DDR-borgerne i 1989 samledes på Alexanderplatz i Berlin for at give udtryk for deres forhåbninger til et bedre DDR, var Christa Wolf blandt talerne.

Hun havde haft mulighed for at udvandre, men hun var stædigt blevet i DDR for at søge at forbedre det. Det var nogle dage med stor optimisme.

Men – som hun skriver i bogen: »Øjnene rettede sig snart mod de udstillede varer i  butiksvinduerne (i Vesten) og ikke længere mod et fjernt løfte.« Hvorledes klarer man en sådan skuffelse?

Møde med mennesker

Det er uvist, i hvilken udstrækning Englenes By er en skildring af faktiske begivenheder, og i hvilken udstrækning en række faktiske begivenheder blot danner en baggrund for en fabulerende fortælling.

Bogen skildrer en  række samtaler og tanker, der meget ofte berører spørgsmål, som er essentielle for menneskehedens og klodens eksistens og for det enkelte menneske.

Vi møder disse samtaler og tanker sideløbende med beskrivelser af byen Los Angeles og dens mange spisesteder, solnedgange over Stillehavet og andet, der giver én lyst til at besøge byen.

For Christa Wolf er hendes egne erfaringer et væsentligt udgangspunkt for en forståelse. Hun har som barn og ganske ung været udsat for nazistisk kulturpåvirkning.

Den tager hun afstand fra og finder så, at marxismen og kommunismen giver løfte om en bedre fremtid for menneskeheden. De hårde vilkår, ideen startede under i Østtyskland, blev blot betragtet som en nødvendig overgang til noget bedre.

DDR eksisterer ikke mere, men bliver i den vestlige presse benævnt en »urets-stat«.  Journalister finder frem til Christa Wolfs korte samarbejde med Stasi og slår det stort op. Også til USA’s aviser når sagen. Hvad må folk ikke tænke om hende?

De fleste af dem, hun møder – stipendiater fra hele verden og amerikanere –  tager den sag meget mere roligt, end hun selv gør. Det er jo så længe siden, og man kan da ikke blive ved at tillægge det stor betydning.

De fleste er mere optaget af de voldeligheder, som asylsøgere bliver udsat for i Tyskland. Er det nazismen, der er ved at vokse frem igen?

Så slemt mener Christa Wolf ikke det er, men det er svært for hende at beskrive situationen i Tyskland for amerikanerne.

Freuds overfrakke

Freuds overfrakke - the Overcoat of Dr. Freud - har virkelig befundet sig hos en af hendes bekendte i USA, men er blevet stjålet.

Som symbol kommer den til at spille en stor rolle. Hvad er der gemt i den? Det er et spørgsmål om, hvad vi skjuler i underbevidstheden. Og det er ikke så lidt, bliver Christa Wolf klar over.

Hendes ven, Peter Gutman, hjælper hende på gled i de mange samtaler, de har. Hun forsøger sig med terapeuter af forskellig slags, og alt sammen hjælper noget. Hun lægger mærke til sine egne drømme og søger at forstå, hvad de vil fortælle hende.

En nat klarer hun sin des­peration ved at synge hele natten – tyske sange og arbejdersange, flere sange, som jeg også kunne have sunget med på. Søger hun sine rødder?

De mange samtaler får hende til at forstå, at hun ikke er ene om at drømme fremtidsdrømme. Og heller ikke ene om at være desperat over, hvilken retning udviklingen tager.

Det er penge, magt og forbrug, der eftertragtes. Der gøres betragtninger over Romerrigets og andre rigers undergang. Er vi selv i en sådan fase i vort samfund?

En sort amerikaner: »Jeg håber ikke, I giver op!«

Også vores udfordring

De beskrevne problemer har Christa Wolf som centrum, men vi, der står uden for det, må også føle os berørt.

Vi er mange danskere på den politiske venstrefløj, der med ængstelse og spænding har fulgt udviklingen i DDR, og vi har som Christa Wolf håbet, at det socialistiske eksperiment skulle lykkes.

Da det ikke er lykkedes, kan vi med hende konstatere, at de fleste i Vesten har lukket øjnene for de mange muligheder, der trods alt lå i eksperimentet.

Det er en bog, der med stort udbytte kan læses ikke blot af socialister/kommunister, men af alle, der med bekymring følger udviklingen i dag.

Det er en bog, der kræver sin læser, for Christa Wolf skriver ikke altid med let hånd. Men man føler sig beriget, når man har læst den sidste af de 356 sider.