Med »Mindet om en snavset engel« fortæller Henning Mankell en fin og nuanceret antikolonistisk historie om solidaritet mellem en hvid kvinde og hendes sorte ludere.

Boganmeldelse

af Bjarne Nielsen

Historien i Henning Mankells nye roman, Mindet om en snavset engel, er inspireret af virkelige begivenheder for omkring 100 år siden. Det var den betegnelse, som hovedpersonens døende far hæftede på hende.

Gennem en ven hørte den svenske forfatter, der bor halvdelen af året i Maputo, om dokumenter fra et gammelt arkiv i Mozambique.

Det fremgik, at en svensk kvinde i slutningen af 1800-tallet eller begyndelsen af 1900-tallet havde været indehaver af et af de største bordeller i koloniens hovedstad.

Hun var omtalt, fordi hun var en stor skatteyder. Efter nogle år forsvandt hun pludselig fra dokumenterne.

Mankell siger i sit efterord: »Hvem var hun? Hvor kom hun fra? Hvad førte hende til Afrika? Jeg søgte videre, men hendes oprindelse var virkelig ukendt, og hun forsvandt lige så sporløst. (…) Min fortælling bygger på den smule, vi ved, og på alt det, vi ikke ved«.

Historien om hanna

Det lykkedes Mankell at få en solid historie bygget op om kvinden, der efterhånden solidariserede sig med den op­rin­delige befolknings kamp mod de europæiske koloniherrer.

Hanna Renström, som hun hed, var fattig og havde som tusinde andre svenskere ikke mange muligheder i Nordsverige. Derfor sendte moderen hende til Sundsvall som tjenestepige.

Det var ikke sagen og det lykkedes Hanna at få hyre som kok på et dampskib, der sejlede svenske gulvplanker til Australien. Hun forelskede sig i styrmanden og blev gift med ham, men han døde kort tid efter som følge af en tropisk febersygdom.

Ud for Østafrikas kyst gjorde sorgen, at hun ikke længere magtede livet på skibet og hun rømmede det i nattens muld og mørke, som andre havde gjort det før hende. Dog ikke førend kaptajnen på skibet har udbetalt hendes enkepension.

Svensk bordelmutter

Hanna Lundsmark, som hun nu hed, flyttede ind på det største hotel i Lourenco Marques, i dag Maputo og hovedstaden i Mocambique. Det viste sig at være mere bordel med afrikanske ludere, end hotel.

De prostituerede passede på den sørgende, hvide kvinde, ligesom Hanna hurtigt fik den impotente ejers opmærksomhed og snart var Lundmark udskiftet med Vaz. Uheld – eller held – gjorde hende atter til enke, men nu en stenrig enke med et fint hus uden for byen.

Hun valgte at vende det hvide kolonistyre ryggen og måtte naturligvis betale regningen, da hun forsøgte at redde en af sine prostituerede fra fængsling for et drab på en hvid mand. Det mislykkedes og hun solgte sit jordiske gods.

Det er lykkedes Mankell at skrive en rigtig god antiimperialistisk historie, med de nuancer gode historier skal have. Han kan sit håndværk og formår at give læseren stof til eftertanke ud over den litterære oplevelse.

Henning Mankell: Mindet om en snavset engel. 368 sider, 299 kroner. Gyldendal.