Første ud af tre bind af en tegneserie om Kinas udvikling fra Maos kommunisme i 1950 til vor tids markedsøkonomi er både lærerigt og smukt udført.

Boganmeldelse

af Bjarne Nielsen

Det er ikke hver dag der udkommer litteratur om Kina og slet ikke tegneserier.

Der sker nu med en imponerende flot tegnet og spændende fortalt grafisk roman/ tredelt storværk af en tegneserie, Et kinesisk liv, der med undertitlen Faderens tid omhandler perioden 1950–1976.

Året er 1950 og Mao Zedong, formand for det kinesiske kommunistparti, KKP, er netop kommet til magten ved at smide den nærmest guddommelige kejser Pu Yi på porten.

Den unge kommunistiske kadre Li sætter sig for at indføre bondedatteren Xiao Tao i både revolutionens idealer og kødets lyster. Frugten af dette samarbejde bliver Xiao Li, »Lille Li«, som fødes i 1955.

Lille Li lærer som alle andre af revolutionens børn at elske Den Store Rorgænger  formand Mao.

Men Den Store Proletariske Kulturrevolution, der startede i 1966; de katastrofale følger af landbrugsreformerne under Det Store Spring Fremad, der førte til millioner af bønders hungersdød og hans militærtjeneste får Li til at føle sig fanget i en spiral af fremmedgørelse.

Den hindrer ham i at se sulten, nøden og undertrykkelsen, samt den skæbne der bliver hans far og mor til del.

Kulturrevolutionen

Bogen er mesterligt tegnet og historien om det at vokse op i Maos Kina med dets store idealistiske fremstød og katastroferne, den kollektive lykke og de individuelle skuffelser, begejstring og fortvivlelse er godt fortalt.

Li er tegneren selv, den nu 55 årige Li. Vi får et gribende indblik i hans skæbne under Kulturrevolutionen.

Her ødelagde store dele af den kinesiske ungdom store dele af Kinas kulturarv, med det formål at gøre op med feudalismen og viske tavle ren.

Historien har mange tårepersende sekvenser, som da Lis far vil tvinge den et-årige Li til at sige »Mao«, men barnet siger »Far« i stedet.

Alligevel vokser Li op og bliver en tro og stålsat soldat, der kan alle citaterne i Maos Den lille Røde, mens faren kommer i tvivl.

Kunwu er udlært propa­gan­dategner og har hele sit liv lavet tegneserier. Han er fortsat medlem af KKP og forstander for Yunnans Kunstnersammenslutning.

Hans yderst kritiske syn på denne barske periode skal naturligvis også læses som en kærlighed til sit fædreland.

Mens den selvbiografiske historie fremstår som barsk, er hans sort-hvide tegninger utroligt smukke, kærlige og livlige med et glimt i øjet.

Der er nærbilleder og imponerende panoramaer. Skiftende vinkler. Fugle og frøperspektiver. Et mesterværk værdigt.

To bind på vej

Dette første af tre bind, slutter med, at de kinesiske folkemasser står lammede tilbage ved den chokerende nyhed om »Den store rorgængers« død i 1976. 

Det er et på alle måder imponerende værk, der dog nemt ville have kunnet påpege landvindinger som afskaffelse af analfabetisme, jorden til bønderne og »halvdelen af himlen til kvinderne« uden at tabe den berettigede kritik.

I bogens glimrende forord af den franske journalist Pierre Haski introduceres læseren for Kinas historie i den periode bogen omhandler.

De to næste bind, Partiets liv og Pengenes tid, er planlagt til at udkomme næste år. De handler om Kinas udvikling af markedsøkonomien og dets rolle som international stormagt.

Både gamle maoister og yngre læsere vil kunne få nogle gode timer sammen med Li.

Li Kunwu og P. Ötié: Et kinesisk liv 1: Faderens tid - 1950 - 1976. 256 sider,  300 kroner. Forlaget Alvilda