Kirsten Jacobsens portrætbog om Henning Mankell tegner et billede af et idealistisk og flittigt menneske og en forfatter med et stort samfunds-politisk engagement.

Henning Mankell er født i 1948. Hans bøger om kriminalkommissær Kurt Wallander er oversat til over 40 sprog og sælges i 120 lande, og han har solgt så mange bøger, at det svarer til 1000 eksemplarer per dag i hele hans liv.

Lina Ikse Bergman

Boganmeldelse

af Bjarne Nielsen

Som den første i verden har journalisten Kirsten Jacobsen fået lov at portrættere den verdensberømte, og normalt tillukkede, svenske krimiforfatter Henning Mankell, og det har resulteret i bogen Mankell (om) Mankell.

Mankells bøger om kriminalkommissær Kurt Wallander er oversat til over 40 sprog og sælges i 120 lande, og han har solgt så mange bøger, at det svarer til 1000 eksemplarer per dag i hele hans liv. Han er født i 1948.

Den tidligere journalist på Ekstra Bladet, Kirsten Jacobsen, der har skrevet en lang række biografier og portrætbøger, har i et år fulgt den arbejdsomme forfatter og privatperson Henning Mankell. Hun har ført samtaler med ham i hans hjem i henholdsvis Sverige og Frankrig og formået at komme tæt på idealisten og socialisten, der lever med det ene ben i den svenske sne og det andet i det afrikanske sand.

Hun tegner et billede af et idealistisk og flittigt menneske med et stort samfundspolitisk engagement. Mankell retter således et stærkt angreb på den svenske regerings integrationspolitik og fortæller om sit virke som aktivist. Det førte til, at han, sammen med en række andre aktivister, i 2010 blev anholdt, da israelske kommandosoldater angreb det skib, de var om bord på med retning mod Gazastriben.

Barndom

Ved at lade Mankell »gøre det, jeg er bedst til – nemlig at fortælle historier og dermed eksemplificere mit syn på verden« lykkes det Kirsten Jacobsen at tegne et fint billede af en engageret forfatter, fordi »måden, jeg fortæller på, måske giver det bedste billede af, hvem jeg er«.

Mankell er kendetegnet ved flere ting, men to ting går igen: »Kreativiteten er grundstenen i mit liv«, og hverdagen er kendetegnet ved »arbejde, arbejde og atter arbejde«.

Henning Mankell er født i Stockholm i 1948, men flyttede straks til den lille flække Sveg i Härjedalen i Nordsverige, hvor faderen, der var dommer, alene opdrog ham og hans to søskende. Sveg, er »skov der veksler med klipper og søer. Mere skov, flere klipper, nye søer«.

Om dette siger Mankell: »Jeg var et ensomt barn og er stadig et ensomt barn. Jeg kan godt lide at være alene«.

I 1960 flyttede familien til Borås. 

I 2007 blev der indviet et Mankell-kulturcentrum i Sveg. Hans barndomserindringer foreligger på dansk under titlen »Det ligger til familien«.

Ungdom

Mankell dropper gymnasiet og tager hyre på en båd, der bliver hans universitet, og bringer ham til både England og Frankrig, hvor han »oplever 1968-oprøret nede fra«. Han bliver anti-imperialist og maoist.

Som 18-årig får Mankell antaget sit første teaterstykke, »The Amusement Park«, som handler om svensk kolonialisme i Sydamerika.

I 1973 debuterer han som romanforfatter med »Bergsprängeren«, om en bjergværksarbejders liv i det socialdemokratiske Sverige. Han bliver tilknyttet det venstreorienterede forlag Ordfront, som i 1979 udgiver hans »Fångvårdskolonien som försvann«.

Sverige

Efter ophold i Afrika, overvejende Zambia og Mozambique, kom Mankell, der er blevet kaldt »krimiens mester«, i 1989 hjem til et Sverige med en fremmarcherende racisme.

For at advare sine landsmænd begyndte Mankell at skrive om Wallander og hans Ystad. Navnet Wallander fandt han »vistnok« i telefonbogen. 

Debutbogen »Mordere uden ansigt« (1991), som blev Årets Krimi i Sverige og kom i et oplag på 4000, har som tema »samfundskritikken og kampen for en retfærdigere verden, både lokalt og globalt«. Det tema går som »et flammende bånd« gennem hans forfatterskab og de otte øvrige Wallander bøger.

Udover krimiplottet og kommissærens elendige formkurve og følelsesliv handler de ligeledes altid om »demokratiets og velfærdsstatens styrke og sårbarhed, om tabet af tryghed, om menneskelig isolation og mangel på solidaritet«. Kort sagt om velfærdsstatens afvikling.

Mankell er hele vejen igennem hård ved det svenske socialdemokrati og dets eftergiven overfor den indre svinehund, noget vi også kender herhjemme.

Man kan kort sige, at hvor forfatterne Maj Sjöwall og Per Wahlöö skildrede det svenske samfund i Socialdemokratiets store periode, skildrede Jan Guillou i sin Hamiltonserie Socialdemokratiets nedtur og Henning Mankell velfærdsstatens opløsning.

I 2001 stifter den tidligere leder af Ordfront sammen med Mankell Forlaget Leopard. Det gør de ud fra ideen om, at »I al kunst bør ligge viljen til at gøre livet bedre, verden bedre, og undertrykte mennesker er beviset på, det ikke er lykkedes«. Forlaget udgiver en del arabisk og afrikansk litteratur.

Afrika

I 1971 kom Mankell til den portugisiske koloni Guinea-Bissau og Afrika for første gang.

Han rejser rundt i Algeriet, Tunesien, Congo, Zambia og Uganda, og bogen er fyldt med mange indsigtsfulde og spændende betragtninger om disse lande. Eksempelvis fortæller han en gribende historie fra borgerkrigens tid i Mozambique, hvor han mødte en 15-årig pjaltet og sulten dreng, der med urter og farver havde malet sko på sine bare ben for dog at have en vis værdighed.

I 1986 tog Mankell fra Zambia til Maputo i Mozambique og købte Teatro Avenida, som portugiserne havde efterladt, da de tog hjem og lavede Nellikerevolutionen i 1975. Siden købte han hus i byen og har blandt andet opført Holbergs »Jeppe på bjerget« på teateret.

Bogen er yderst spændende om dette »hans livs mest spændende eventyr«. Mankell har også finansieret en SOS børneby i byen. 

I 2003 udgav Mankell bogen, »Jeg dør, men mindet lever«, om aids, og i 2005 kom hans debatbog »Kennedys hjerne«, om den svenske bistandshjælp. Nu er Mankell i gang med romanen »Mindet om en snavset engel«, der omhandler den portugisiske kolonialisering af Mozambique.

Mankell

Mankell, der i 1998 blev gift med Eva Bergman, blev sidste år færdig med manuskriptet til en film om svigerfaren, filminstruktøren Ingmar Bergman, som skal instrueres af danske Susanne Bier.

Til portrættet af Mankell bidrager flere personer omkring forfatteren. Udover hustruen Eva og sønnen Jon, den kendte biskop Desmond Tutu og den engelske skuespiller og instruktør Kenneth Branagh.

Bogen er fremragende til forståelse af såvel kommissær Wallander som Mankell og gør en varm om hjertet, klogere og giver lyst til genlæsning af Wallander-bøgerne og hans øvrige forfatterskab.

Kirsten Jacobsen: Mankell (om) Mankell. 344 sider illustreret. 299 kroner. Gyldendal.