Det er magtpåliggende for Eva Gabrielsson at fremstille Stieg Larsson, så han ikke kun er Millennium-Stieg, men også aktivisten, femi-nisten og journalisten.

Stieg Larsson, forfatter til Millennium-trilogien, døde af et hjertetilfælde som 50-årig.

af Bjarne Nielsen

Den svenske antifascist og krimiforfatter, Stieg Larsson, og Eva Gabrielsson havde dannet par i 32 år, da Stieg Larsson døde af et hjertetilfælde som 50-årig. Efter hans død har medierne været fyldt med dramaet om arven til hans mange millioner, manuskripter og eftermæle, mellem Stieg Larssons far og broder på den ene side og kæresten Eva på den anden.

Sidste år udkom vennen Jan-Erik Petterssons bog, Idealisten, forfatteren og mennesket, om Stieg Larsson. Nu har Eva Gabrielsson valgt at give sit besyv med. Og tak for det.

Hun fortæller historien, »jeg helst slet ikke havde skrevet«, om deres samliv, om Millennium-trilogien og den industri, der er opstået omkring dem, hvilket forarger hende, og hendes medvirken til bøgernes tilblivelse – både på det indholdsmæssige og personlige plan. Det er hende magtpåliggende at fremstille Stieg Larsson, så han ikke kun er Millennium-Stieg, men også »aktivisten, feministen, journalisten, autodidakten med en enormt mangesidig uddannelse«, hvilket lykkes til fulde.  

Millennium-bøgerne er ifølge Gabrielsson mere end en kriminalserie. Om end »hans krimier er ikke andet end en følge af hans livsværk«.

Kæmpe for idealer

Bøgerne »handler om nødvendigheden af at kæmpe for sine idealer, om ikke at give op, sælge sig selv, eller ligge på maven for den, som er større end en selv«. »Hele Stiegs journalistiske etik og moral er samlet i Millennium«. Han bekæmpede de opportunister »der var skippere for stille vind« eller »medvindskrigere«. Undertegnede elsker de to udtryk.

Bogen er yderst interessant omkring hans og Gabrielssons ageren på den svenske venstrefløj i de turbulente 70'ere og det anti-racistiske og fascistiske miljø omkring tidsskriftet EXPO. Gabrielsson forklarer også, i et helt kapitel, Larssons feminisme, som var udtalt »da jeg traf Stieg i 1972«.

Bogen kommer også ind på den socialistiske ø Grenada, som spiller en vigtig rolle i såvel Pigen der legede med ilden som i deres liv. Øen var »en helt vild blanding af socialdemokrati og elementær trotskistisk demokrati«, hvad det så end er, indtil øen og dens 110.000 indbyggere blev invaderet af 10.000 amerikanske soldater i 1983.

Pippi Langstrømpe

En af bogens største kvaliteter er, at vi får et indblik i bøgernes tilblivelse og baggrunden for personer, steder og hændelserne i bøgerne. Der er mange interessante oplysninger for Larsson fans. Hun fastslår, for tvivlere, at bøgernes ene helt Blomquist ikke er Larsson selv og Salander ikke er tegnet efter Gabrielsson, men måske Lindgrens Pippi Langstrømpe!

Vi får indsigt i de store problemer, Larsson havde med at få udgivet bøgerne. Han blev blandt andet afvist af Piratforlaget, der afslog uden at læse manuskriptet!

Af andre interessante ting kan man læse, at Larsson dumpede til journalisteksamen, forblev maoist langt tid inden skiftet til trotskismen, at han var en hævngerrig person, at Gabrielssons har oversat science fiction litteratur, og parret i en periode var redaktører på Skandinavisk Forening for science fictions medlemsblad FANAC og passede deres boghandel.

Vi får at vide, at Larsson ikke var nogen it-nørd og skrev værkerne på en gammeldags skrivemaskine, samt at han i mange år arbejdede på at få den svenske Grundlov til at placere Internettet på samme ansvarsniveau som alle andre medier. Han påstod at »for racistiske grupperinger er cyberspace en drøm«. 

Omkring Larssons død i november 2004 er bogen smuk og gribende. Uden sentimentalitet følger vi Gabrielssons følelser og reaktioner.

Kampen om arven

Undertegnede kunne godt have undværet bogens sidste del, hendes dagbogs notater, der vedrører hendes kamp mod Larsson familien omkring arv, men forstår Eva Gabrielssons motiver til at indvie læserne i hendes tanker og følelser.

I 2010 udgav hun bogen »Sambo - ensammare änn du tror« om ikke-giftes arvemæssige rolle i Sverige.

Bogen er skrevet i samarbejde med den franske journalist Marie-Françoise Colombani.

Indtil videre må læserne vente på det fjerde bind, som kommer til at hedde »Guds hævn«, og Eva Gabrielsson annoncerer, at hendes fjender kan frygte »deres endelige skæbne og danse salsa på deres grav«.

Det er en smuk og følsomt skrevet bog, der giver en fin indsigt i både Stieg Larssons liv og deres fælles projekter, herunder Millennium-trilogien der forhåbentligt snart bliver suppleret med 'Guds hævn'.