I dag for 150 år siden fødtes forfatteren og pædagogen Johan Skjoldborg, som med kras realisme beskrev det fattige liv på landet.
forfatterportræt af Bjarne Nielsen
Mange kender sikker sangen Når vinteren rinder i grøft og i grav med tekstlinien »Med min hakke, min skovl og min spade« fra digtsamlingen Dynæsdigte. Færre ved, at det er digteren Johan Skjoldborgs tekst.
Han blev født 1861 i Øsløs på Thisted egnen, bag »Hyld og piles gem«, som søn af en fattig men oplyst skomager, hårskærer og husmand.
Moderen var skrædder, men det var i skomagerværkstedets trange lokale, at det solidariske syn på fattige blev udviklet.
Det var en barndom med pasning af kvæg, roearbejde og ægindsamling. Efter en mislykket læreplads tegnede sognets beboer aktier, så han kunne læse til lærer på Ranum Seminarium.
Han bestod efter tre år og begyndte at undervise med en pædagogik og et utraditionelt skolesyn der hurtigt vakte debat.
livets skyggesider
Johan Skjoldborgs debut Skyggen (1893) er en række småfortællinger fra livets skyggesider.
De tager udgangspunkt i den klasse – de fattige på landet – som hele hans forfatterskab er en hyldest til. Han betragtede sin forfatterevne som et arbejdsredskab for denne klasse.
Hans gennembrud, En stridsmand (1896), var den første danske roman med en klitbonde som hovedperson. Bogen var udgivet for egne penge, da intet forlag turde binde penge i den. Bogen var en succes og den måtte hurtigt genoptrykkes. Den fortæller, ud over klithusmændenes hårde slid, om at kampen for eksistensen både har en åndelige og materiel side.
Det spor fortsætter han i Kragehuset (1899), hvor de yngre husmænd gennem højskoler er blevet politisk bevidst og åndeligt vakt. Siden fulgte novellesamlinger som Almue (1900), Ensomme folk (1909) og Himmerlandsbroen (1913).
I denne oprørske periode blev mangen herregårdsjord udstykket til husmandsbrug. Johan Skjoldborg var en flittig agitator for sager som fuld grundskyld, afmilitarisering, social udligning og ligestilling mellem kønnene.
Selv var han gift to gange. Den første hustru, lærerinde Dorthea Nielsen, døde i 1900, medens den anden, Louise Abenth, var en storsindet og slagfærdig kvinde fra den københavnske arbejderklasse.
Han dem elskede begge og satte pris på de »kunne sætte ham på plads«. Vennen, forfatteren Johannes Buchholtz, portrætterede i sin bog Vanda Venzel (1938) hans liv med den slagfærdige Louise Abenth.
kras realisme
Gyldholm (1902) var den første danske arbejderroman, af datiden kaldt en agitatorroman.
Dens krasse realisme og hvasse sprog vakte forargelse, men Skjoldborgs beskytter Jeppe »Jens Vejmand» Åkjær anså den for at være hans vægtigste værk. I sin grundige research til bogen arbejdede Skjoldborg en tid som røgter på en herregård.
Romanen er en barsk skildring af daglejernes og herregårdsbissernes vilkår. En oprørsk daglejer kommer med det socialistiske budskab om sammenhold, fagforening og rettigheder. Han forsøger at organisere en strejke, men det mislykkes og han bliver fordrevet fra egnen.
Den fordrevne optræder i fortsættelsen Per Holt (1912) som politisk og social agitator. Bogen ender idyllisk med, at herregården bliver omdannet til en husmandskoloni. Dette er skrevet inden Maksim Gorkijs socialistiske realisme!
I 1908 købte Johan Skjoldborg et husmandssted på Himmelbjerg-egnen. Her afholdt han en omfattende oplysningsvirksomhed og de berømte Dynæs-møder.
Dynæs blev som Åkjærs »Jenle« et folkeligt samlingssted med flere tusinde deltagere. Johan Skjoldborg nød en uhørt, men fortjent, stor popularitet.
de sidste år
I 1915 gik han fallit, og familien flakkede om, indtil husmændene i Danmark forærede ham en Æresbolig ved Løgstør med udsigt til barndomsegnen. Lige før hans død udkom Min Mindebog 1 og 2 (1934 - 35). Han døde i 1936.
I anledning af 150 året for hans fødsel har Thisted Museum udsendt den lille bog Ud af skyggen - udvalgte tekster af Johan Skjoldborg (135 sider, 148 kroner).
Den rummer uddrag af hans fortællinger og romaner, samt artikler med vægt på den sociale side af hans forfatterskab. Forordet er af forfatteren Knud Sørensen.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via
87278