Det nyeste nummer af Arbejderhistorie har fokus på det åndelige i 1968, på ø-lejre og det anti-imperialistiske solidaritetsarbejde.

Rødstrømpebevægelsen var arrangør, da den første kvindelejr blev holdt på Femø i 1971.

^Boganmeldelse _{Af Hanne Rosenvold}

Rundt om en kulturrevolution i Danmark. Det er temaet for det nye nummer af tidsskriftet Arbejderhistorie. Indholdet er fire artikler, der fra hver sin vinkel fokuserer på ånden fra 1968.

I indledningen fortæller Anette Warring fra RUC om baggrunden for dette temanummer, nemlig et forskningsprojekt med titlen »Det bevæger sig når vi går…  Samfundskritik og utopi i 1960’ernes og 1970’ernes Danmark«.

Det er et projekt, der som mål blandt andet har at forny den danske 1968-forskning og her ikke mindst også inddrage kulturhistoriske vinkler. Hvad der så også er emner for temanummeret. I indledningen opsummeres også den danske 68-forskning.

Giver det mening at tale om et åndelig 1968? En artikel sætter fokus på de åndelige, spirituelle og religiøse strømninger, der også var en del af 1968.

Med udgangspunkt i Ebbe Kløvedal Reichs historie gives eksempel på, hvordan det politiske og religiøse for nogle spillede sammen. I hvert fald for nogles vedkommende på baggrund af såkaldte bevidsthedsudvidende stoffer. Således forklarer Ebbe Kløvedal selv i sin selvbiografi fra 1978: »Jeg blev kristen af en LSD-pille«.

Den væbnede kamps betydning er titlen på en artikel, der angiveligt vil fokusere på hvad væbnet kamp i forskellige lande betød for solidaritetsarbejdet herhjemme.

De centrale spørgsmål i artiklen er: Hvordan blev væbnet kamp forstået? Hvilken betydning havde den? Og hvordan hang dette sammen med grupperingernes forståelse af deres engagement som samfundsforandrende?

Hovedvægten er lagt på solidaritetsarbejdet for Vietnam, idet det således bliver muligt også at indfange, hvad aktivisternes egne konfrontationer med ordensmagten betød (citat fra artiklen). En ærlig talt noget akademisk artikel.

Ø-lejr bevægelsen er tema for de sidste to artikler. I de ene sættes fokus på udviklingen af ø-lejr bevægelsen. Fra et kulturministerielt initiativ til en bevægelse med fokus på alternative samværsformer.

Den sidste artikel fokuserer specifikt på kvindelejrene på Femø, der startede i 1971 og som stadig afholdes hvert år.

På den måde kommer man rundt om forskellige aspekter af 1968. Måske ikke de mest centrale, vil mange nok mene, men man kan også sige, at de er med til at mangfoldiggøre billedet af, hvad 1968 var.

Arbejderhistorie, tidsskrift for historie, kultur og politik, nr. 3, 2010, www.sfah.dk