Vm i fodbold starter i dag i sydafrika, så timingen er i orden med udgivelsen af »de gode og de onde« om succes og fiasko i verdensmesterskabernes historie.
Den legendariske Liverpool-manager Bill Shankley udtalte engang, at »fodbold er ikke et spørgsmål om liv eller død. Det er meget vigtigere«.
Naturligvis vil folk med begrænset evne til hengivelse stille sig tvivlende overfor denne provokatoriske påstand, men bogen »De gode og de onde« giver ham i en vis grad ret.
VM i fodbold har i otte årtier været »legendernes fødested« og samtidig gang på gang bragt befolkninger til kogepunktet, forsonet splittede nationer og fået granvoksne machomænd, til at vifte imaginære fluer væk fra øjenkrogene.
Bogen er en rejse i de højdepunkter og skandaler der gør mange fascineres af det enkle spil.
Skandalerne
VM i fodbold blev første gang afholdt i Uruguays hovedstad Montevideo i 1930, hvor 100.000 på Estadio Centenario så hjemmeholdet vinde trofæet og derved fejre den unge nations 100 års dag på behørig vis.
Allerede næste VM i 1934, i Italien, var skandaløst. Her viste Mussolini, hvorledes man styrer og får goodwill på sportsbegivenheder. Noget Hitler kopierede ved de olympiske lege to år efter i Berlin.
Mussolini styrede alt fra valg af dommere til flere resultater, hvorved Italien kunne blive mestre. Flere dommere, blandt andet en svensk, hilste på Il Duce med strakt arm. Det fascistiske styre var mod indvandring, men ændrede loven, således at flere argentinske fodboldspillere kunne blive italienere.
I 1950 kastede to tilskuere, blandt 210.000, sig ud fra stadion i Rio de Janeiro, da de lokale kæmpefavoritter tabte finalen, til »måtte Gud forbyde det«, nabolandet Uruguay. En brasiliansk forfatter beskrev, lidt malplaceret, nederlaget som »et nationalt traume på niveau med Japans Hiroshima«.
Under turneringen mødte England USA, og var favorit til odds 500-1. Dette til trods vandt USA 1-0. Målet blev scoret af den sorte opvasker Joe!
I 1954, ni år efter krigen, mødte Tyskland op med træneren Sepp Herberger, der både var krigsveteran fra Første Verdenskrig og i forbindelse med nazisternes magtovertagelse i 1933 meldte sig ind i partiet.
»The Battle of Santiago« blev kampen mellem Chile og Italien i 1962 kaldt, grundet dens brutalitet. Den engelske dommer Aston burde have udvist fem til seks spillere, men nøjes med to, hvoraf den italienske Ferrini nægtede at forlade banen, hvorefter bevæbnet militær i camouflagetøj og politi i cottoncoats og skrårem måtte hjælpe ham.
Senere skrev de italienske aviser, at »fejlernæring, prostitution, analfabetisme, alkoholisme, fattigdom. Chile og Santiago er forfærdelige. Hele kvarterer er involveret i åbenlys prostitution. Chiles udvikling ligger på samme niveau som lande i Afrika og Asien, men medens indbyggerne i disse lande ikke er udviklede, er chilenerne underudviklede«.
Efter dette »opfandt« Aston de gule og røde kort, så spillere og tilskuere kunne se hvad der blev dømt.
I 1978 blev VM afholdt i militærdiktatoren Videlas skygge i Argentina. Det var såvel spillemæssigt som politisk et ekstremt voldeligt VM. Videla er kendt for udtalelsen, at »en terrorist er ikke bare en, som dræber med våben eller kaster en bombe, men også en, som påvirker gennem ideer, der står i modsætning til vor vestlige og kristne civilisation«. Enkelt og præcist!
Den største spillemæssige skandale var da værterne for at komme i finalen skulle vinde med seks overskydende mål over Peru. De vandt 6-0. Ugen efter modtog Peru 35.000 tons gratis korn og slap for at afdrage et 50 milliarder dollar lån!
En skandale var det også i 1986, da den Ché-tatoverede argentiner, med Fidel Castro som idol, Maradona scorede et mål mod England med »Guds hånd«. To år tidligere var de to lande røget i krig om Falklandsøerne, så stemningen var i forvejen ond.
Bogen opremser et hav af skandaler, fodboldmæssige og politiske i en pærevælling. Den ene er mere utrolig end den anden.
Succes historier
VM har naturligvis også sine højdepunkter og succeshistorier. En af dem var da den kun 17 årige Pelé i 1958, som fra han betrådte græsset i Stockholm blev verdens bedste fodboldspiller, og med sit spil sikrede brasserne deres første VM. Tidligere i turneringen havde han leget kispus med, verdens bedste målmand, Lev »Den sorte edderkop« Yashin fra Sovjetunionen.
I 1966 kom Nordkorea til deres første slutrunde. Nordkorea, der under ledelse af »den store leder« Kim Il-Sung fik Sovjetunionen »til at fremstå som en kær ven af den kapitalistiske verden«. Værterne England, der som nation havde deltaget i Korea-krigen, anerkendte ikke Nordkorea og lod dem kun deltage af frygt for det internationale fodboldforbunds sanktioner.
Inden afrejses til VM havde spillerne fået det gode råd af Kim Il-Sung, at de »skulle løbe hurtigt og sparke præcist«. Nordkorea gik hen og blev alles yndlinge og røg i kvartfinalen. De spillede så hurtigt, at publikum i Liverpool taktfast skreg »easy, easy«.
Da de mødte Portugal med den senere legende Eusébio, der scorede fire gange mod dem, trods de havde ført 3-0, var det slut, men da havde de heltestatus overalt.
Sportsligt var Danmarks spil og resultater ved VM i Mexico i 1986 med til at henrykke en hel fodboldverden. Med navne som Elkjær, Laudrup og Olsen legede vi med de tidligere verdensmestre fra Uruguay, som vi var i »Dødens gruppe« med.
Om kampen skrev Tipsbladets legendariske Høyer Hansen, »Sådan var det den dag, da fodbold blev en kunstart. Og alle midt i fattigdommen havde fattet det mirakuløse, hvad enten de havde stået uden for stadion for at høre brølene inden fra arenaen ved hvert mål, eller de havde siddet mellem rotterne i rønnerne og fulgt kampen på sort-hvid fjernsyn«.
Den yderst veloplagte bog er en af de absolut bedste om VM siden Per Høyer Hansens bog »VM – 1930-74«. Historierne er tilsat et unikt billedmateriale og i bogen er der derudover en oversigt over alle VM’s slutrunder.
Konklusionen må være, at VM er mere end fodbold og at de sportslige oplevelser fortsat kan samle en hel verden, uanset politiske, sociale og kulturelle skel.
Bogen kan absolut anbefales som stimulator, inden det gælder nye oplevelser i Mandelas Sydafrika. Som fodboldfan kan man håbe, at Sydafrika giver nye »highlights« og holder »de onde« væk.
Lars Hestbech, Andreas Kraul: De gode og de onde – VM historiens bedste og værste øjeblikke. 304 sider, 250 kroner. Lindhardt og Ringhof.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via
87278
på Twitter
