Både Churchill og Hitler beundrede den italienske diktator Benito Mussolini, som med snuhed og politisk vold udnyttede et svagt system til at gribe magten

400 siders studie af Mussolini bliver automatisk et studie i magtens fascination.

Denne fascination starter for Mussolinis vedkommende i 1919, da han startede som frontfigur i Fasci di Combattimento, det vil sige kampgrupper. En bevægelse hvis formål syntes at være at promovere Mussolini. Via snuhed, et svagt system og politisk vold lykkedes processen i 1923.

På dette tidspunkt er analfabetismen fortsat udbredt i Italien og Mussolini der var belæst, han havde læst sin Marx og Machiavelli og talte flere fremmedsprog, imponerede i støvlelandet.

Bogen berører fint et af Mussolinis forbilleder, krigshelten Gabrielle D'Annunzio kaldet il Commandante, der omkring halvandet års tid stod i spidsen for den syndikalistisk - og kooperativistisk inspirerede fristad Fiume. Et resultat af 1. Verdenskrigs uklare fredsafslutning.

Byen er i dag kroatisk og hedder Riejka. Et resultat af 2. Verdenskrig. Det var D'Annunzio der er ophavsmand til et af fascismens symboler, den opstrakte arm. Fristaden gav kvinderne stemmeret i 1919, medens resten af landet først fik den i 1946.

churchills helt

Som Hitler var Mussolini en mulighed på asken efter 1. Verdenskrig. Borgerskabet, hjemvendte soldater og armoden blev hans allierede.

Ud over en glimrende gennemgang af 'Duces' liv, er en af bogens kvaliteter at den illustrerer forskellen mellem den italienske og tyske fascisme, ligesom den angriber myten om han blot var en latterlig og forfængelig mand.

På fin vis illustreres hvorfor italienere fascineres af folk som Mussolini og Berlusconi, når stort set alle andre nationer griner, græder og ryster på hovedet. Skal man forstå italienernes begejstring for Berlusconi, skal man måske bide mærke i landets manglende opgør med Mussolini tiden.

Dette faktum har betydet at landet siden borgerkrigen, som 2. Verdenskrig udviklede sig til, fortsattes efter krigen om end med andre midler.

Man kan også læse om hvorledes Churchill var begejstret for ham og så sent som i 1940 søgte at få ham på allieret side. I 1927 udtalte han, 'hvilket mandfolk! Jeg har tabt mit hjerte! Det var mig umuligt ikke at blive betaget, som så mange andre er blevet det'.

En af disse andre var Jyllands-Posten, som i 1934 kaldte Mussolini en 'velgerning', der 'reddede Italien fra den kommunistiske syndflod, som et udueligt parlamentarisk styre havde gjort det moden til'.

Jyllands-Posten var ikke alene. De fleste europæiske lande støttede Mussolini indtil han begyndte at støtte Franco i den spanske borgerkrig.

Indsigt uden tyngde

Bogen gør meget ud af der var den tidlige Mussolini æra og den senere. Den dokumenterer også at Italiens infrastruktur, boligbyggeri og landbrug voksede voldsomt under hans diktatur.

Den postulerer, at hans største fejl var hans alliance med Hitlers Tyskland. Her vil mange nok hæve øjenbrynene og hævde at voldtægten mod den italienske arbejderklasse og det borgerlige demokrati var værre.

En svaghed er absolut, at Hägg vil have Mussolini til 'bare' at være en pragmatiker hvis hovedinteresse var magt.

Hägg skønmaler ikke Mussolini, men han forstår heller ikke dybden af fascismens grobund og sjæl, ligesom han nedtoner voldens rolle. Grundlæggeren af det italienske kommunistparti, Antonio Gramscis død efter fængselsopholdet omtales eksempelvis ikke, ligesom mordet på socialistlederen Matteotti omtales som et 'uheld'.

Bogen har ikke indholdsmæssigt sammen tynge som den har volume til, men Häggs bog har da sine øjeblikke, og læseren bliver klogere på omgivelserne, ligesom den er velskrevet og glimrende illustreret.

Mussolini skabte det første massebevægelsesdiktatur, dyrkede den romerske kejsertids symboler og gav den dårligt uddannede italiener drømme og håb. Håb, hvis tomhed symbolsk knustes med hængningen af Mussolini i 1945.

444.000 italienere mistede livet i krigen.