Landsforeningen mod Spiseforstyrrelser og modebranchen vil gerne teste de unge modeller, men psykiaterne vil ikke være med.

Trods de mange gode intentioner er det langt fra alle de unge kvinder på catwalket, der lever op til et naturligt kropsideal.

sigaardsfoto.dk

Larmen foran Charlottenborg Udstillingsbygning på Kongens Nytorv er intens og overdøver morskaben på den pæne side af Nyhavn.

Designerspirer, model­aspi­ranter, unge livsstilbloggere – det er sådan nogen der skriver om sig selv til sig selv – journalister, venner og familie flokkes for at komme ind til det danske designerfænomen Henrik Vibskovs show .

I køen taler en ung pige om de alt for mange, alt for magre modeller. Hun har lige været til trendshow på CIFF – Copenhagen International Fashion Fair, som er mode­ugens store handelsmesse. Og hun er ikke imponeret.

– Man kan jo se knoglerne på dem. Det er sygt, og det sender et helt forkert signal, siger hun indigneret.

Hun kan godt lide at se på lækkert tøj, og hun efterlyser modeller med noget til både gården og gaden, »for det er jo sådan nogen som os, der køber tøjet«, som hun siger.

Den syge branche

De sygeligt udseende modeller har været på dagsorden i årevis i den internationale modebranche. Det er især pigerne, den er gal med.

Det er dårlig reklame for de dyre klude, at 13–14-årige piger er høje på motion og stikker fingeren i halsen eller tager brækpulver for at leve op til modeskabernes krav om, at purunge kvinders kroppe skal ligne purunge drenge.

Resultatet er, at de piner kropsvægten ned. Det kan udløse en spiseforstyrrelse, og det er et stort problem blandt især unge piger.

LMS – Landsforeningen mod spiseforstyrrelser og selvskade – skønner, at 75.000 danskere, fortrinsvis kvinder, lider af en spiseforstyrrelse.

En undersøgelse i år fra London School of Economics and Political Science viser, at der er en klar sammenhæng mellem modebranchens skønhedsideal og udbredelsen af spiseforstyrrelser hos piger, der vejer normalt.

Derfor at der været lagt stor vægt på kampen mod spiseforstyrrelser blandt catwalkens modeller, men det har været en lang, sej tur op ad bakke, og den er langt fra slut endnu.

– Vi kører vore egne initiativer, fordi vi ikke rigtig kan få indført noget overordnet lige nu, siger Eva Kruse til Arbejderen.

Dårlig reklame

Hun er direktør for den danske modebranches paraply­organisation DFI, Danish Fashion Institute, der arrangerer Copenhagen Fashion Week to gange om året. Hun ved godt, at debatten om magre unge  modeller er bad for business.

– Det er rigtigt vanskeligt. Vi har faktisk udviklet et bud på en sundhedstest, som vi gerne vil indføre en gang om året for modeller, siger hun.

– Det er en anerkendt test, hvor der indgår både blodprøve, samtale med en psykolog og et spørgeskema, som kunne være med til at identificere om vi har at gøre med et ungt menneske der har eller er ved at udvikle en spiseforstyrrelse.

En årlig sundhedstest står højt på ønskelisten til et udvidet etisk charter for modebranchen. Det vakte derfor en vis optimisme, at det efter års kamp lykkedes i 2007 at blive enige om »Modebranchens Etiske Charter«.

Sammen med LMS lancerede DFI et etisk charter, der skulle sikre de danske modeller bedre trivsel og forhold i deres arbejde.

Et af charterets hovedmål var at »promovere og arbejde for en sund livsstil og idealer om et naturligt og sundt forhold til mad, krop og motion«.

Men resultaterne lod vente på sig. Modelbureauerne var ikke særligt aktive med at udbrede det etiske charters budskaber til modellernes virkelighed.

En LMS interviewundersøgelse fra 2009 viste, at alt stort set var som før. Det fik LMS til at råbe vagt i gevær.

– Vi havde store forhåbninger til, at modebranchen ville benytte charteret aktivt i deres arbejde, både internt i forhold til modellernes sundhed og eksternt i forhold til de modeller, de vælger at bruge, men det er desværre ikke sket, sagde det formand, Anne Minor Christensen dengang.

Og så gik LMS til politikerne, hvor en forespørgsesdebat gav modebranchen en sidste chance for at rette ind.

Psykiaterne siger nej

Den obligatoriske sundhedstest har imidlertid mødt hårdnakket modstand fra flere sider af forskellige årsager.

Først sagde Børne– og Ungdomspsykiatrisk Selskab nej til forslaget fra DFI og LMS.

– De siger, at det er uetisk at nogle befolkningsgrupper skal sundhedstestes for at få lov at arbejde, sukker Eva Kruse.

Det hjalp heller ikke, at der blot var tale om et tilbud om behandling af en ung, der ikke var rask.

– Det ville foreningen heller ikke være med til. Så tog vi det op over for Menneskerettighedskommissionen. Der faldt den også, fortsætter Eva Kruse.

– Den siger, at man ikke kan gå ind og sundhedsteste de unge modeller, mens flaskedrengen i SuperBrugsen ikke skal testes, fortæller Eva Kruse opgivende.

Nu har LMS bedt Arbejdsministeriet om at gøre sundhedstesten til en del af den årlige arbejdspladsvurdering, og dér er den så strandet lige nu.

– Vi forsøger i stedet at støtte branchen generelt med viden omkring spiseforstyrrelser. Vi har indført regler omkring kost og alder, og det har hjulpet en del, slutter Eva Kruse.

Der er indført en mindstealder på 16 år for at deltage i modeugen. Desuden er de enkelte showarrangører ansvarlige for, at modellerne får noget ordentlig at spise.

Derimod har Copenhagen Fashion Week ingen planer om at indføre en såkaldt BMI–grænse for modellerne, som man allerede har gjort i Spanien, Italien og Israel.

BMI – Body Mass Index – er et tal, der måler forholdet mellem højde og vægt. Men DFI og LMS er enige i, at det ikke kan bruges til at finde frem til de syge modeller.

– Hvis vi tror, at vi kan forhindre en spiseforstyrrelse blandt modeller, fordi vi indfører en BMI-grænse, så tager vi fejl siger Steen Andersen, generalsekretær for LMS til DFI’s debatside fashionforum.dk.

Han påpeger, at dels er mange bulemikere ikke undervægtige, dels kan en 15-årig sagtens være åleslank og alligevel have en sund krop.

– Det manglende selvværd, som mange unge kæmper med, skal søges i en bredere sammenhæng end blot et slankt modeideal, siger Steen Andersen.

Om den kamp så vil føre til, at fremtidens designere tør vise deres tøj på kvinder med naturligere former vil tiden dog vise.