18 Jan 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Indblik i en samlers verden

Indblik i en samlers verden

Onsdag, 14. marts, 2012, 11:37:04

Carlsbergs grundlægger, brygger Carl Jacobsen, var passioneret samler. I anledning af hans 170-års fødselsdag udstiller Glyptoteket et lille udsnit af hans mange skatte.

Blandt samlingens mere krigeriske antikviteter er denne syriske håndgranat af ler, 12,34 cm. Beholderen kan ikke stå oprejst, men ligger på siden, så indholdet ikke løber ud. I den afrundede top er en smal åbning. Sådanne beholdere kendes fra cirka 1200 i Syrien, Iran og Ægypten. De menes at have indeholdt nafta og være brugt som en slags håndgranater.
Glyptoteket

Billedkunst

Ny Carlsberg Glyptotek har i anledning af brygger Carl Jacobsens 170-års fødselsdag skabt udstillingen Buddha, barok & bryggeren.

Den viser Carlsbergs grundlægger som en passioneret samler med et – for det meste ­– rimelig styr på, hvad han købte. Nogle skitser af Michelangelo og et kostbart maleri af Rembrandt viste sig at være falske.

Men hvor der handles, der spildes, og alt i alt lykkedes det Carl Jacobsen at indsamle en imponerende mængde antik kunst fra stort set hele verden. I alt vises over 100 værker, blandt andet asiatiske Buddha-statuer, renæssancekunst, oldgræsk stenværktøj, medaljer og meget mere.

Flere af samlingerne har ikke været udstillet i 100 år. Det er internationale samlinger af høj kvalitet, der stort set er ukendte herhjemme.

I forbindelse med udstillingen har Ny Carlsberg Glyptotek udgivet kataloget Buddha, barok & bryggeren, som kan købes i museets boghandel.

Buddha, barok & bryggeren, Ny Carlsberg Glyptotek, til 13. maj. Katalog: 228 sider, rigt illustreret, 150 kroner.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


14. mar. 2012 - 11:37   03. sep. 2012 - 10:41

Billedkunst