07 Feb 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Øst-vest-Berlin-pop-art-magi

Øst-vest-Berlin-pop-art-magi

Tirsdag, 10. maj, 2011, 10:30:56

Den tyske punk-pop kunstner Moritz Schleime både spidder og hylder sin egen generation af vrede, skuffede men farveglade grafitti-unge i Larmgalleri.

Moritz Schleimes figurer og opstillinger er på randen af det absurde – en punker på syre, fanget i sin generation og sin tids vrængende fuck-fingre. Alligevel er det langt fra et sort univers.
larmgalleri.dk

billedkunst af Gert Poder

Ved første øjekast rækker de grelle farver og provokerende motiver nærmest tunge. Grimheden er overvældende, forstyrrer ordenssansen, lugter og smager grimt.

Den berlinske kunstner Moritz Schleime (1978) er født i Østberlin, men flyttede som seks-årig til Vestberlin.

Hans univers er den hårdtpumpede ungdomskultur med den legendariske Nirvana-musiker Kurt Cobain som omdrejningspunkt. Han har dog aldrig malet den des­pe­rate musiker, der begik selvmord i 1994. Det samme år Moritz Schleime begyndte at male.

I 2004 var han med til at danne kunstnergruppenTennis-Elephant – de unge berlinerkunstneres sammenslutning. Ni unge kunstnere, alle uddannet året før på samme kunstskole satte sig for at skabe fest i gaden, sætte legen over kunstmarkedet.

Moritz Schleimes figurer og opstillinger er på randen af det absurde – en punker på syre, fanget i sin generation og sin tids vrængende fuck-fingre. Alligevel er det langt fra et sort univers.

Han er tydeligt fascineret af  den degenerede popkultur, Michael Jacksons glitter-univers taget under kærlig behandling. Og trods de grelle farver og bizarre motiver er han langt fra en deprimeret NoFuture-maler.

Det er som om solen hele tiden kan bryde igennem, som på titelværket Color Castle (Farveslottet). Her sidder maleren iført rød klovnenæse afslappet i sin lænestol, mens døden bakser med at hive i rebet om hans hals.

Larmgalleri ligger dybt i en baggård til Esplanaden i København. Det viste første gang Moritz Schleimes værker under den nordiske kunstudstilling Art Copenhagen i 2007.

Galleriet har siden holdt ved denne spændende kunstner, der ikke er bange for at vende vrangen ud på sin egen kultur.

Color Castle af Moritz Schleime. Larmgalleri, Esplanaden 8D, til 25. juni.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


10. maj. 2011 - 10:30   03. sep. 2012 - 10:41

Billedkunst