Hanne Mailand vælger ofte at bruge det nonfigurative som »byggesten«, når hun genskaber et stykke natur.

Hanne Mailand

Hanne Mailands værker fødes som små stramme dekorative helheder, uden at hun på noget tidspunkt giver slip på naturens æstetiske mangfoldighed.

Titler som »Nu blomstertiden kommer«, »Oktoberstamme«, »Augustlandskab«, »…aftenlys«, »…morgenlys« fortæller beskueren, at denne kunstner holder af de ydmyge motiver. Man føres nænsomt, men bestemt, helt ind i kornet, eller helt tæt på et stykke sort klippevæg eller hen foran en glødende  »plet« på en »oktoberstamme«.

Kompositionen breder sig nærmest som et væveri  eller et  spil af tegn ud over billedfladen. Naturen opleves tæt og intimt. Man kan fortabe sig i denne uendelige microverden, der opstår af prikker og streger og mønstre. Horisonten sidder højt oppe og understreger derved frøperspektivets uendelighed.

Måske er forklaringen, at Hanne Mailand, i stedet for som mange abstrakte »realister« at gå fra det genkendelige motiv til abstraktionen, ofte vælger at bruge det nonfigurative som »byggesten«, når hun genskaber et stykke natur.

Virkeligheden er for det meste oversat til abstraktion, ligesom det abstrakte mønster rummer genkendelige elementer. Lugtesansen fanger duft af muld og korn. Penselstrøgenes og kridtets stoflighed gør fladen levende.

Hanne Mailand er en betydelig repræsentant  for den naturlyriske tendens i nyere dansk tradition, ikke mindst i kredsen omkring Corner, Odsherredmalerne og længere bagud til Cézannes analytiske studier af naturens »arkitektur« og de senere generationer af poetiske realister, som dansk kunst stadig er så rig på. Galleri Nina J. fortjener stor tak for denne udstilling