Salaam Film & Dialog begyndte i 2004 i kølvandet på tørklæde-debatten og har siden søgt at skabe kulturmøder for at fremme dialogen og integrationen.
Igen i år sætter filmfestivalen Salaam Film & Dialog fokus på kulturel inklusion, socialt engagement, global indsigt og mellemmenneskelig ansvarlighed.
Det sker gennem en række stærke, oplysende og tankevækkende filmoplevelser og personlige møder.
Det sker, når festivalen den 26. september åbner op for et nyt sæson. Blandt årets film er blandt andre journalisten Mads Brüggers kontroversielle film Ambassadøren (2011), på Nationalmuseet, hvor instruktøren selv kommer og fortæller.
Salaam Film & Dialog begyndte i 2004 i kølvandet på den tørklæde-debat, der rasede i begyndelsen af 2000-årene og har siden søgt at skabe kulturmøder for at fremme dialogen og integrationen.
Ud over at være en filmfestival for voksne byder Salaam også på en række skolearrangementer med en årlig, landsdækkende skolefestival, Salaam Skole, hvor festivalen rejser rundt på landets skoler.
I år har Salaam Film & Dialog desuden indledt en række nordiske samarbejder med blandt andre det norske Film fra Sør og det svenske Antirasistiske Filmdagar i Malmö. Derfor er der i år også en række nynordiske instruktører på programmet.
Blandt andet gæstes festivalen af Halkawt Mustafa med filmen Rødt hjerte (2011), en barsk film om det unge forelskede par Shirin og Soran, der bor i en landsby i irakisk Kurdistan, og som ikke må få hinanden. Rødt hjerte vises også på Nationalmuseet.
Også film om Rusland er i år på programmet: Festivalen viser den danske dokumentarfilm Putin’s Kiss (2012) af Lise Birk Pedersen. Filmen følger Marsha, en ung beundrer af Putin, som har gjort lynkarriere inden for den politiske ungdomsorganisation Nashi, der er modstandere beskyldes for at ødelægge unges moral og anvende fascistiske metoder.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via
87278