Den argentiske film »Chinese Take–away« er både sød og sjov – og i et overraskende afsnit hen mod slutningen pludselig politisk interessant.
Filmanmeldelse
af Arne Bøje Gottenborg Bruun
Filmen »Chinese Take-away« vil jeg gerne anbefale varmt.
På halvanden time får du mulighed for, at opleve hverdagens Argentina i et pudsigt selskab med Roberto og kineseren Jun.
Den gnavne Roberto lever et ensformigt og ensomt liv, der i store træk går ud på at passe sin isenkræmmerforretning, og på at fintælle indholdet i sømæskerne. En af hans små glæder er at læse og samle absurde tragiske historier fra aviserne.
En dag, da han sidder nær en lufthavn og spiser sin frokost, stopper en taxa få meter fra ham. Ud af taxaen bliver smidt en grædende og forslået kineserdreng.
Efter lang tids overvejelse ender Roberto med at hjælpe den stakkels dreng. Drengen kan ikke et ord af spansk, og råber og skriger på kinesisk, uden at Roberto kan forstå et ord.
Det ender med, at drengen og Roberto skal prøve at finde drengens onkel.
I takt med at de på diverse mere og mindre fantasifulde måde prøver at komme i kontakt med onklen, begynder de to at udvikle et slags akavet far-og-søn-forhold.
Filmen er både sød og sjov – og i et overraskende afsnit hen mod slutningen pludselig politisk interessant.
Filmen kan opleves igen 24. juni klokken 19 på Cinemateket i Gothersgade 55 i København.
Denne argentinske film er del af en filmfestival, hvor syv lande i Latinamerika bidrager. Læs mere på: www.dfi.dk/ filmhuset/cinemateket
Arne Bøje Gottenborg Bruun, i praktik på Arbejderen
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via
87278
på Twitter
