Den ugandiske regerings salg af jord til produktion af palmeolie til dieselolie har ført til omfattende fordrivelser af bønderne.
I dokumentarfilmen Dette var vores jord fortæller den ugandiske bonde John Muyiisha, hvordan han og hans folk er blevet fordrevet fra den jord, som de har dyrket i generationer.
Årsag: regeringen har solgt deres jord til en virksomhed, som vil producere palmeolie til biodiesel, der skal eksporteres.
Filmen fortæller om John Muyiishas situation på øen Kalangala, der ligger midt i Victoria-søen i Uganda. Den blev offentliggjort samtidigt med, at Verdensbanken holdt en konference om jord og fattigdom i Washington, DC.
Verdensbanken har været med til at støtte palmeolieprojektet på Kalangala, og de har derfor indirekte været med til at støtte fordrivelserne.
Ifølge international lov må handler med jord ikke foregå uden forudgående konsultation af jordens oprindelige brugere – heller ikke selv om disse ikke har skøde på jorden.
Men folk som John Muyiisha bliver meget sjældent konsulteret, når statslige eller regionale myndigheder ser en fordel i at sælge ud af de kollektivt ejede jorder. Traditionelt har jorden været ejet i fællesskab af de lokale samfund, der så eventuelt har delt brugsretten op.
Familier John Muiishas har således haft deres eget jordlod, som de – med rette – har opfattet som deres jord.
Den vestlige verdens behov for ressourcer fra landene i Syd har undergravet lokalbefolkningernes muligheder for at opretholde deres kollektive rettigheder til jorden.
Det er et eksempel på dette, som Dette var vores jord så gribende dokumenterer.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via
87278