Nikolaj Arcels prisbelønnede film »En Kongelig Affære« om romancen mellem en dronning og en hoflæge er lang, kedelig og forudseelig.
Filmanmeldelse
af Jørgen Melskens
Næsten alle voksne i Danmark kender affæren mellem den tyske læge Johan Friederich Struensee (1737–1772) og den britisk-fødte danske dronning, Caroline Mathilde (1751-75), gift med den skizofrene Christian den Syvende (1749–1808).
Vi ved også, hvordan affæren endte. Struensee blev på Fælleden udenfor København halshugget og lagt på hjul og stejle.
Instruktøren Nikolaj Arcel har valgt at filmatisere den fantastiske kærlighedsaffære, men historien rummer meget mere.
Vi er i midten af 1700–tallet. Bønderne lever stadig i stavnsbåndets tid og hoveriets tid. Herremanden kan behandle bønderne efter forgodtbefindende, det vil sige tæve dem, kræve ekstra arbejde og så videre.
I København, som ligger sammenklumpet omkring det mægtige Christiansborg Slot, lever folk i nød og elendighed. Lort og rotter flyder bogstavelig talt i gaderne. Den ene kolera-epedemi afløser den anden, og folk dør som fluer.
Alt dette bliver skildret meget realistisk, men aldrig som andet end billeder. Filmen fortæller aldrig nærmere om almuens elendighed.
I sus og dus på slottet
På slottet derimod får vi megen skildring af godsejernes og adelens magt over den halvt sindsyge konge, der hellere vil gå på bordel end at tage sig af sit folks velbefindende.
Kongens livlæge Struensee har dog blik for dette. Han vil gerne gøre noget for folket, så deres hygiejne og levevilkår bliver forbedret. Han vil også gerne ophæve censuren, så alle kan udtrykke sig frit på skrift og tale.
Den forsømte dronning og Struensee fatter selvfølgelig sympati for hinanden. Hun er ikke bare en dum »gås«, der indretter sig efter kong Christians forgodtbefindende. Kærlighedsaffæren resulterer i, at dronning Caroline Mathilde bliver gravid og føder en datter.
Struense får efterhånden mere og mere magt. Han får kongen med på sine progessive ideer og det lykkes til sidst Struensee at overtale kongen til at sætte godsejerne ud på et sidespor.
Men de egentlige magthavere i Danmark lader sig ikke slå ud af en opkopling fra Tyskland. De får deres hævn.
Kongen skriver hårdt presset under på en arrestordre på både Struensee og dronningen under løgnagtig påstand, at de to havde planer om at afsætte kongen.
Skæv klasseskildring
Det er altsammen en utrolig historie. Der er gennem tiden gjordt mange forsøg på at lave en filmatisering af denne spændende periode af danmarkshistorien.
Men filmen kommer aldrig rigtig til at fænge. Replikkerne er for nutidige og for utydelige. Halvdelen af det den svenske skuespiller, der spiller dronningen siger, kan man simpelthen ikke forstå.
Det er lidt synd for den danske filmbranche, at når man endelig har en god historie og gode skuespillere til at udfylde rollerne, så ender man alligevel med at kede sig bravt.
Nok bliver den danske adel hængt gevaltigt ud, men folket bliver nærmest karakteriseret som tosser, der blot danser efter adelens pibe.
Som i Sangen om Larsen må man desværre sige: »Det ku’ vær’ så godt og så det faktisk skidt.«
En kongelig affære. Instruktion:NIkolaj Arcel. 137 minutter. Premiere i dag.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via
87278
på Twitter
