»Jernladyen« er en spændende og absolut seværdig film om en katastrofal periode i britisk historie, men først og fremmest på grund af Maryl Streeps spil.
af Jørgen Melskens
Det er lidt bemærkelsesværdig, at de få kvindelige statsministre gennem historien, stort set alle har været mere eller mindre reaktionære.
Vi har endnu til gode at se en kvindelig statsminister, der kan styre verden og fremtiden på en anden måde, end den mænd har gjort gennem århundreder.
Phyllida Lloyds film Jernladyen” giver et indblik i Margaret Thatchers politiske karriere, omgivet af mandlige rådgivere, og med en ægtemand af den bløde slags.
Filmen starter med at se hende som gammel og dement. Hun går rundt i sin store lejlighed og taler til sin mand, som forlængst er død.
Derefter ruller historien tilbage til hendes magtpossition som Englands første kvindelige premierminister i 1979. Der er kun én vej frem og det er fra starten at sætte sig i respekt.
Som en rådgiver siger: »Hvis du vil noget med det konservative parti, må du lede det og hvis du vil noget med Storbritannien, må du lede det«.
Thatcher dukker op på et tidspunkt, hvor den økonomiske situation i Storbritanien er i en håbløs forfatning, og hvor de konservative ikke rigtig har et lederemne.
I denne periode, der er kendt som »thatcherismen«, gør hun sig for alvor fortjent til kollegernes tilnavn:Jernladyen.
I løbet af sin regeringstid får hun knækket minearbejdernes fagforening, privatiseret økonomien og ført en kolonialistisk krig om den argentinske øgruppe Malvinerne, som briterne kalder Falklandsøerne.
Samtidig har hendes politiske karriere store menneskelige omkostninger i forholdet til ægtemanden Denis og de to børn. Hun er ikke meget mor for børnene, der ofte græder, når hun kører om morgenen og først kommer hjem, når børnene er lagt i seng.
Maryl Streep ér Margaret Thatcher på alle leder og kanter. Denne utrolige dygtige skuespiller får os til at tro på, at sådan var hun virkelig. Og hvis hun får en Oscar for denne rolle er det fuldt fortjent.
Er man politisk engageret og interesserer sig for britisk historie bør man absolut se denne film. Men filmen rummer også andre aspekter af menneskelig og humanitær art.
Der er koldt på toppen, siger man og knivene sidder mange gang løst i ærmerne. Det viser Jernladyen også og derfor bliver helhedsindtrykket, at her er en seværdig film.
Jernladyen. Instruktion:Phyllida Lloyd. 105 minutter. Premiere i dag.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via
87278
på Twitter
