Der skal træffes svære valg i Alexander Paynes »The Descendants«, der emmer af bitterhed og den lange vej fra ligegyldighed til det gode liv.
af Steen Flemming Jørgensen
Filminstruktør Alexander Payne har tidligere fået en Oscar som manuskriptforfatter, og hans nye film The Descendants vandt The Golden Globe for bedste film.
Også hovedrollen, der spilles af Hollywoods sukkergris George Clooney er med i kapløbet om den eftertragtede statue.
Her fylder han glimrende rollen ud som den desillusionerede Matt, der er ved at miste fodfæstet i tilværelsen. Han, en kendt og meget rig jurist, bor og arbejder på solskinsøen Hawaii.
Han er gift og har to børn og har meget travlt med sit arbejde. Han har også arvet et stort uberørt landstykke.
Hans hustru kommer ud for en bådulykke og ligger nu i coma. Han forsøger at samle sin lille familie. De to børn, den 10-årige meget kvikke og allesteds nærværende irriterende lillesøster og den rebelske 17-årige storesøster der bor på en meget dyr skole.
Det hele bliver ikke bedre af, at konen har haft et forhold ved siden af ægteskabet og har bedt om skilsmissse, så Matt skal træffe nogle valg.
Skal respiratoren slukkes, så hans kone dør? Skal han finde den mand som var hans kones elsker? Skal han sælge det uberørte kæmpe landområde og tilfredsstille alle sine slægtning, eller skal det få lov til at stå uberørt og fredet hen?
Han må finde ind og genskabe sit forhold til sine børn. Kort sagt, han skal træffe en masse tunge valg her og nu.Hawaii. Det får han så også gjort – på den ene eller anden måde.
Hawaii fører tankerne hen på sol, strande, brune mennesker og spillekasinoer, men filmen viser bagsiden af en ø, hvor det tit regner, strande der ikke er overbefolkede, trafikpropper og et hårdt arbejdende folk.
Blandt de mindre roller skal fremhæves hustruens bitre og totalt fremmedgjorde far (Robert Foster), han er totalt uforsonlig. Den ældste datter (Shailene Woodley) og hendes fyr (Nick Krause) kan bare det der med at virke totalt ægte i deres roller. Dem kommer vi til at se mere til.
The Descendants kan varmt anbefales. Den går tæt på store konflikter og tør fortælle en historie der ikke ender i plidder pladder.
Jeg tænker især på to scener: Samtalen mellem Sid og Matt, der på få minutter får et helt andet menneske frem i den unge mand. Og den ubøjelige svigerfar, der mener, at hans lille pige skal dø, fordi hun giftede sig med den forkerte mand. Det er bitterhed på et højt niveau.
I hele filmen får vi den oprindelige Hawaii musik spillet dæmpet og meget smukt.
The Descendants. Instruktion: Alexander Payne. 115 minutter, premiere i går.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via
87278
på Twitter
