Den nye 3D-udgave af klassikeren Star Wars Episode I er blevet dybere, flottere og lykkeligt befriet fra fortidens flade effekter.
Filmanmeldelse
Af Magnus M. Ziegler
Jeg var 10 år gammel, da Star Wars Episode I - The Phantom Menace fik præmiere i 1999. Jeg havde glædet mig helt usigeligt.
Den dag i dag er min kærlighed til rumsagaen kun vokset. Og jeg må hellere fra starten indrømme, at jeg hører til den skare af hardcore fans, der mener, at George Lucas skulle have brugt de sidste par år på noget andet end at pille ved sit livsværk.
Og jeg blev skuffet, da jeg sad som blåøjet 10-årig i biografmørket sammen med min far. Det blev jeg til gengæld ikke, da jeg forleden gentog oplevelsen. Som lidt ældre har jeg efterhånden indset, at den nye trilogi aldrig ville kunne komme op på siden af den gamle, uanset hvor god den var.
Der er intet over og intet ved siden af de tre oprindelige film. I det lys kan jeg i dag nyde Episode I som alle andre, selv om jeg aldrig bliver fan af Episode II og III.
Alligevel modtog jeg nyheden om det nye 3D-release med nogen skepsis. Fråden havde dårligt fortrukket fra mundvigene på verdens stjernekrigsfans efter de nyeste ændringer i den nys udgivne Blue-Ray-udgave, og jeg skal også ærligt indrømme, at jeg ikke er en stor fan af det ellers (hos producenterne) så populære 3D-format.
Derfor var det en herlig oplevelse at se, at 3D-formatet ikke bliver brugt til andet end at opdatere filmen og give den mere dybde. Jar Jar Binks er stadig ulideligt ligegyldig, men podracer-løbet på Tatooine er mere hæsblæsende end nogensinde.
Den ellers så ofte velspillende Liam Neeson er stadig en træmand i rollen som Qui-Gon Jin, men filmen er lykkeligt befriet for halvhjertede ud-af-skærmen-effekter. Og så videre.
Dog virker de efterhånden 15 år gamle computeranimationer tydeligt forældede i det knivskarpe, digitale 3D-format, men det er mest en detalje.
The Phantom Menace er blevet dybere og flottere end før i 3D, og det er en film, der er vokset med alderen. Den har sine skønhedspletter men er alt i alt en solid film, og min skepsis overfor 3D-opdateringen må siges at være gjort til samme.
Har man unger, der endnu ikke har kastet sig over Star Wars-sagaen, må man ikke snyde dem for biografoplevelsen. Men husk nu at få set Episode IV og V, inden I går ind og ser den næste i rækken.
De små poder skulle nødigt snydes for chokket, når en af de mest berømte sætninger i moderne populærkultur falder, og Darth Vader stoisk erklærer: »Luke, I am your father!«
Star Wars Episode I - The Phantom Menace 3D. Instruktion: George Lucas. 110 minutter. Premiere i går.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via
87278
på Twitter
