Folkekirkens Nødhjælps dokumentarfilm »Ringe i vandet« har vundet prisen som bedste film ved en prisuddeling under klimatopmødet i Durban.
Ringe i Vandet er en dokumentarfilm om klimaforandringernes virkning på miljøet i Bangladesh.
Filmen, der er lavet for Folkekirkens Nødhjælp, vandt i begyndelsen af december Development and Climate Days Film Competition 2011 (Udvikling og Klimadage Filmkonkurrence, red.). Prisuddelingen fandt sted på under klimatopmødet, i Durban, Sydafrika.
– Vi er meget stolte af, at vores film er blevet udvalgt blandt mange. Filmen har en humoristisk indgang til de alvorlige konsekvenser af klimaforandringerne i Bangladesh. Og den viser de mennesker, der lever med konsekvenserne. Men som mennesker – og ikke som ofre, siger pressechef i Folkekirkens Nødhjælp, Lisbeth Engbo.
Ringe i vandet er optaget blandt nogle af de mest udsatte mennesker i Bangladesh, som på grund af klimaforandringer stadig hyppigere bliver ramt af massive oversvømmelser, storme og cykloner.
Filmen viser, hvordan lokale landsbyboere gør sig klar til at håndtere næste katastrofe ved at organisere sig og fordele ansvarsområder imellem sig. Folkekirkens Nødhjælps lokale partner RDRS arbejder i felten, mens EU har givet økonomisk støtte til det katastrofeforebyggende arbejde.
Ringe i Vandet er lavet af Søren Vestergaard Nielsen, Lene Ejg Jarbøl og Anne Mette Futtrup.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via
87278