09 Jul 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Film støtter fængslet iraner

Film støtter fængslet iraner

Fredag, 28. januar, 2011, 10:16:03

Den iranske instruktør Jafar Panahi er blevet idømt seks års fængsel og tyve års forbud mod at lave film. Filmmagasinet Ekko og Grand Teatret viser tre af hans film.

Seks års fængsel og tyve års berufsverbot! Det er de iranske myndigheders dom over instruktøren Jafar Panahi.

I protest over den urimelige kendelse viser Filmmagasinet Ekko og Grand Teatret tre af Panahis film: Cirklen, Blodrødt guld og Offside.

Filmene er forbudt i hjemlandet Iran, men anerkendt af kritikere over hele verden. De er ærlige skildringer af iranernes hverdag, og Panahi har en særlig evne til at tilføre sine menneskelige dramaer en spænding, som er en thriller værdig.

Cirklen (2000) følger tre iranske kvinder, der enten er prøveløsladte eller stukket af fra fængslet, i deres kamp for at overleve under Irans ubønhørligt, mandsdomineret præstestyre.

Blodrødt guld (2003) begynder med sin slutning og skildrer lavmælt, hvordan en desperat, tidligere soldat begår selvmord under et kup hos en guldsmed, der går helt galt.

I Offside (2006) forsøger tre kvindelige fodboldfans at overvære Irans afgørende kamp i VM-kvalifikationen, men nægtes adgang. Fodbold bliver et symbol på frihed.

Flere af Jafar Panahis film har vundet priser på festivaler. I 2000 vandt Cirklen Guldløven på Venedig-festivalen.

Panahi er en markant stemme i den iranske opposition. Og det iranske regime har dømt ham for at have indsamlet og udbredt materiale, der tilskynder befolkningen til oprør.

– Når præsteregimet så ihærdigt har søgt en lejlighed til at få ram på Jafar Panahi, hænger det dog snarere sammen med, at hans film ofte beskæftiger sig med kvindeundertrykkelsen i Iran,  skriver forfatter og filminstruktør Christian Braad Thomsen i en artikel, der bringes til foråret i Filmmagasinet Ekko.

Ud over fængselsdommen på seks år, som han afsonet siden februar 2010, må Panahi efterfølgende ikke producere, skrive og instruere film, rejse til udlandet eller give interviews til pressen.

Overskuddet fra visningen af de tre film i Grand går ubeskåret til Jafar Panahis familie, der efter bedste evne forsøger at bistå instruktøren uden for murene.

Grand Teatret, København:Offside 29. januar kl. 10 Blodrødt guld 30. januar kl. 10

Cirklen 31. januar kl. 21.30 Billetter bestilles på

3315 1611 eller på

Grand Teatrets hjemmeside »Genvej til billetbestilling«.

kultur@arbejderen.dk

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


28. jan. 2011 - 10:16   03. sep. 2012 - 10:50

Film