Komedien en ganske rar mand indeholder mange grimme mennesker, et par gyldne øjeblikke og Stellan Skarsgaard, der som altid leverer en guldpræstation.
Af Stine Bødker Nielsen
Den sociale taber Ulrik bliver efter 12 år lukket ud af fængslet. Drømmen er at genskabe kontakten til sin søn og ikke hænge fast i fortiden.
Det lyder ikke særlig originalt, og det er det heller ikke. Men En ganske rar mand er ikke desto mindre en sød og til tider sjov film med originale karakterer.
Der er enkelte guldkorn blandt filmens punchlines, som uden tvivl vil få de fleste til at blotte tænderne i et grin. Det er især de pudsige karakterer, der gør filmen seværdig. Mekanikeren Sven er med sin skiftende snakkesalighed en af filmens komiske højdepunkter.
Desværre er plottet forudsigeligt, og det gør af og til filmen til en langtrukken affære. Stellan Skarsgaards sædvanligvis gode skuespil er ikke nok til at holde filmen helt oppe, men han gør det godt og troværdigt som eksfangen Ulrik.
Filmen har næsten udelukkende grimme, ucharmerende og sørgelige personer med, hvilket i sig selv bliver er en form for kvalitet. Der er scener, der tilnærmelsesvis kan frembringe kvalme og ubehag i sarte maver.
Så hvis man primært er til film, der er spækket med underskønne Hollywood-stjerner i pæne, velhavende omgivelser, skal man nok ikke forvente sig en god, æstetisk oplevelse her.
Til gengæld kan man forvente vold på den sjove måde, sex på den klamme måde og en stakkels underklasse af mennesker, der gør sig hårde, men ikke formår at være det. De formår blot at fejle, blive skuffede og sårede i deres stræben efter accept, respekt og lykke.
Det er den danske manuskriptforfatter Kim Fupz Aakeson, der har skrevet filmen. Han står blandt andet bag Den eneste ene, og hans form for humor skinner igennem omend en smule mere fåmælt end tidligere.
Filmen sammenligner sig selv og sin humor med den stil, der karakteriserer Jim Jarmusch og Coen-brødrene. Det niveau når den dog ikke.
En ganske rar mand. Instruktør Hans Petter Moland. Premiere i dag.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via
87278