Aldrig to film, der lignede hinanden. En kolerisk og grænseløst krævende kontrolfreak. Stanley Kubrick var manden, der aldrig holdt op med at overraske.
af Bjarne Nielsen
Filmhuset Cinemateket i København præsenterer i løbet af august hele otte mesterværker af instruktøren Stanley Kubrick.
Det drejer sig om Ærens mark, Barry London, Det store gangsterkup, Dræberkysset, Full Metal Jacket, Ondskabens hotel, Rumrejsen år 2001 og Spartacus.
Underligt er det dog at man ikke også viser mesterværkerne Dr. Strangelove med Peter Sellers i hele tre glansroller og klassikeren A Clockwork Orange.
Full metal Jacket
Full Metal Jacket (1987) er en mesterlig film om, hvorledes USA ydmyger, presser og umenneskeliggør unge mennesker for at gøre dem klar til, på rekordtid, at være dræbermaskiner Vietnam, med de omkostninger det har, og om hvordan en sådan dræbermaskine reagerer, når han er i felten.
Filmen handler om før og under krigen. Ikke mange, om nogen, film har formået at vække modstand mod krig og uddannelses til krig som denne. Én skiller sig ud, Joker. Under selve krigen bliver han reporter for militærmagasinet Stars and Stripes, der skal holde moralen oppe.
Filmen har ingen helte. Det er alene krigens kynisme vi skal og bliver tvunget til, at forholde os til.
Hvorfor kan unge søgende mennesker blive monstre der vil blod og drab? Kubrick giver os svaret.
Der medvirker kun en kvinde i filmen, og det er først i de afsluttende kampscener.
Ærens mark
Kubricks filmatisering af Humphrey Cobbs roman Ærens Mark i 1956 regnes af mange kritikere for en af historiens vigtigste anti-krigsfilm.
Den menneskekærlige oberst Dax (Kirk Douglas) har under Første Verdenskrig med sine franske styrker fået ordre til at indtage det strategisk ubetydelige højdedrag Ant Hill, der er under tysk kontrol. Desillusionerede angriber soldaterne alligevel højen, da befalingen kommer.
Angrebet er en katastrofe og da ansvaret skal placeres rettes alles øjne mod Dax og hans mænd. Denne problematik blev ofte set under Vietnamkrigen og i dag i forbindelse med røvertogtet i Irak og Afghanistan.
Kubricks fremragende æstetik er sat op mod systemets magt misbrug og hykleri. Filmen der indeholder en række fremragende kampscener, vises i den restaurerede kopi. Den var Kubricks første kommercielle succes - og forbudt i Frankrig frem til slutningen af 1970’erne.
Som kuriositet skal nævnes, at Kubrick under optagelserne i München forelskede sig, og senere blev gift med filmens eneste kvinde med talerolle, tyske Christiane Harlan.
Spartacus
Filmen er den eneste af Kubricks film, han ikke selv tog initiativ til.
På Kirk Douglas opfordring overtog Kubrick instruktionen af Spartacus i 1960 fra Anthony Mann.
Spartacus bygger på den virkelige historie om et af mange romerske slaveoprør. Dette starter i år 73 før Kristus fødsel. Spartacus var født i Thrakien nord for Grækenland, men sælges til Lentulus som galejslave, der vil gøre ham til gladiator.
På gladiatorskolen i byen Capua starter den hårde træning, så han kan sælges til en højere pris til de romerske Colloseum ejere. Men Spartacus lader sig ikke afrette. Han har som slave intet at miste.
Han opdager at oprør må organiseres og han bliver lederen af op til 70.000 mand der er villige til at kæmpe for friheden og selvrespekten. De drager gennem Italien mod Rom for at styrte dens ledere, ikke mindst tyrannen Marcus Crassus. Det blev enden på oprøret. Ved floden Silarus faldt Spartacus og oprøret 71 år før Kristus fødsel.
Slutscenen, hvor de er korsfæstede, har også fået stålsatte kommunister til at vifte fluer væk fra øjenkrogene!
Manuskriptet, der bygger på Howard Fasts roman, blev skrevet af Dalton Trumbo, der ikke kunne krediteres for det efter ti år på Hollywoods sorte liste over mistænkte kommunister.
Under filmens tilblivelse blev Douglas og Kubrick kunstnerisk uenige og Kubrick nægtede at vedkende sig filmen, der blev en verdenssucces.
Cinematekets udgave er den ucensurerede version, som i 1991 blev godkendt af Kubrick. I hovedrollerne ses foruden Kirk Douglas som Spartacus også navne som Laurence Olivier og Peter Ustinov. Alene de tre er filmen og pengene værd. Den modtog ni nomineringer og fire Oscars.
Efter uoverensstemmelernes med Kirk Douglas indså Kubrick, at han fremover måtte kræve en produktionsmæssig uafhængighed, som Hollywood ikke kunne give ham. Han flyttede derfor til England, hvor han lavede Vladimir Nabokovs Lolita (1962).
Hele programmet med alle otte film, som vises flere gange i Cinemateket kan ses på www.dfi.dk/filmhuset og vises i Gothersgade 55, Kbh. K tlf.33 73 34 12.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via
87278
på Twitter
