Sergio Leones spaghetti-western »Once upon a Time in the West« fra 1968 er blevet peppet Op i farver og lyd. Det er en drengerøvsklassiker I mesterklasse.

Messe over en livsform

af Gert Poder

Øjnene er ikke bare grå som det støv, der klæber til den vejrbidte cowboys lurvede lædertøj. De er grå som stål.

Højre hånds fingre flagrer afslappet til lyden af den tørre ørkenvind, de smalle kæber knirker, læberne er stramme som en lineal. Et slidt seksløberskæfte vipper dovent. En bevægelse, et skud, en mand er død. En anden lever – endnu. Det er ikke bare western. Det er spaghetti-western, så det klodser.

Sergio Leones spaghtettiwestern Once Upon a Time in the West fra 1968 vender tilbage til det store lærred i en ny filmkopi. Alverdens nymodens teknik har skærpet farverne, og filmens lydside, Ennio Morricones fantastiske musik, har fået endnu en tur gennem mixer-pulten.

Den italienske instruktør Sergio Leone indspillede sin første westernfilm i 1964. A Fistful of Dollars var baseret på et drama af den japanske mesterinstruktør Kurosawa.

Hovedrollen blev spillet af den ukendte tv-skuespiller Clint Eastwood, og især i USA blev øjenbrynene hævet helt op i Ten Gallon hatten ved synet af en western, der var optaget i Spanien af en italiener.

Det grinte de meget af den sommer over there– men smilet tørrede bort, efterhånden som makkerparret Leone/ Morricone lagde filmverden for deres fødder med efterfølgerne For a Few Dollars More (1965) og The Good, the Bad and the Ugly (1966).

Det amerikanske epos
En amerikanske western er ærkehistorier om de stærke, seje mænd og kvinder, der som pionérer i 1800-tallet koniserede Nordamerika.

I den mødes det gode og det onde, vindere og tabere, ydmygelse og oprejsning, svig og hævn. Det er the Great American Story.

Sergio Leones film handler om noget helt andet. De konfronterer den nedslidte myte om Vestens Uovervindelige Hårde Halse med civilisationens ubarmhjertige udvikling og fremadskriden. Med en nærmest hysterisk præcis detailleret kameraføring, fastfrosne figurer, overdrevne lydbilleder og minutlange scener gør han heltene til parodier, fortabt i en forlængst svunden drømmeverden.

Der var engang
Once Upon a Time in the West har det hele. Åbningsscenen på den lille flække Sweetwaters jernbanestation varer 14 minutter, før den unge kvinde, spillet af superlækre Claudia Cardinale, ankommer, for bagefter at finde hele sin nye familie mejet ned af en hensynsløs skurke.

Han spilles af helten over alle helte, den blåøjede Henry Fonda.

Andre figurer er den mystiske revolvermand Harmonica (Charles Bronson), der brænder af hævntørst og jernbanematadoren Morton (Gabriele Ferzetti), der hersker over liv og død gennem sine skånselsløse pistolmænd.

Det er mageløst, og det er den lille århusianske filmdistributør Øst for Paradis, der har købt rettighederne til den nye version i Danmark.

Once Upon a Time in the West.
Instruktion: Sergio Leone. Musik: Ennio Morricone. Empire Bio, Nørrebro.