Alt er som det plejer, når Erik Clausen slipper gækken løs og tager grundigt gas på Jylland.
af Steen Flemming Jørgensen
Bryder du dig ikke så meget om Erik Clausen, så skal du ikke læse videre.
For denne film er så absolut en rigtig Clausen film. Han spiller den alt overvældende hovedrolle, er stor set med i alle scenerne. Han har skrevet manuskriptet og han er instruktør. Sådan.
Når nu det er bemærket, så holder jeg faktisk af denne lille film med sin karikatur af Jylland og jyder. Her er smurt tykt på. I den lille by i Jylland arbejder man sort, er hellig, sladderagtig og snyder. Men Clausen giver alligevel sine personer menneskelighed og charme.
John (Clausen) er kommet ud af fængslet på prøve. Han tager til Jylland for at hjælpe sin lidt langsom i optrækket søn. Om det lykkes, vil jeg ikke røbe.
John bliver også forelsket i en smuk smart damefrisør, men ak – selv kærligheden er svigefuld for John.
John får ryddet lidt op i den lille provinsby, og der beskrives mange sjove situationer, som for eksempel når han skal til squaredance. Noget alle jyder åbenbart også dyrker.
Desværre skæmmes Erik Clausens historie af en krimi, hvor John bliver jagtet på livet af en lejemorder med kikkersigte og lyddæmper. Den kunne jeg godt have undværet. Den virker utrolig fjollet og fejlplaceret. Her midt i den lille jyske fredelige landsby.
Hvor vi også bliver præsenteret for en tegner, der har tegnet Muhammed. En tegner, der er stærkt paranoid, hvad man jo godt kan forstå. John oplever at blive bodyguard for ham i en kort periode i hans jyske-frikvarter.
Hvordan det i øvrigt går John, skal jeg ikke fortælle om, men filmen slutter som flere af Charles Chaplins film
Det er som sagt en film for personer der holder af Erik Clausen, som jeg gør. Gør du også, så gå trygt ind og bliv underholdt i 104 minutter.
Filmen begynder med en flot scene, hvor de mandlige fanger synger en smuk sang der bliver forstærket af akustikken i det store fængsel. Blegdamsvejens arrest. Flot scene og en smuk sang, men desværre synger John falsk og må forlade koret. En både komisk og sørgelig scene akkomponeret af de syngende basstemmer.
Mine bedste anbefalinger til en dejlig dansk film.
Frihed på prøve. Instruktør: Erik Clausen. Premiere i dag.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via
87278
på Twitter
