Livet er for kort til daniéle thompsons snakkefilm franske forviklinger.
af Mette Marie Nielsen og Jan Lars Nielsen
Elleve mænd og kvinder i fyrrerne fra den højere middelklasse mødes til et middagsselskab i Paris på Gademusikkens Dag den 21. juni. Det er rammen om Daniéle Thompsons film med den danske titel Franske Forviklinger.
Vi følger middagsgæsterne på vej til et selskab, hvor ingen rigtig har lyst til at komme. Men netværket skal dyrkes, så derfor kommer man. De elleve er knyttet sammen af arbejdsmæssige årsager, eller fordi de boller på kryds og tværs i udenomsægteskabelige forbindelser.
Lyder det kedeligt? Det er det ved Gud også! Middagsselskabet føles langtrukkent og pinefuldt for gæsterne og for os, der sidder i biografsalen og kigger på.
Filmen har ingen hovedpersoner, hvilket gør det yderst vanskeligt at holde rede på, hvem der har konflikt med hvem og hvorfor. Det føles også ligegyldigt.
Personudviklingen ligger i dialogen, som der er uendelige meget af, og derfor kunne historien måske have fungeret som hørespil.
En slags filmisk muzak er det. Mere fokus på enkelte medvirkende og en skarpere og dybere persontegning med tydeligere konflikter kunne have hjulpet. Nu er det ren overflade på trods af solide skuespilpræstationer i denne blanding af komedie og traditionel fransk snakkefilm med samme intellektuelle udfordringer som et vendespil.
Synes du tiden flyver af sted for dig. Gå ind og se Franske Forviklinger.
Franske Forviklinger. Instruktør Daniéle Thompson. Premiere i går.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via
87278
på Twitter
