Får Roj TV’s forsvarer, Bjørn Elmquist, lov til at føre alle sine vidner i ankesagen om den kurdiske tv-station?Østre Landsret tager hul på spørgsmålet torsdag.

Kurdere demonstrerede foran Københavns Byret, da der blev afsagt dom over Roj TV. Nu er sagen anket Østre Landsret, og Roj TV’s forsvarer håber på at få lov til at føre alle de vidner, der blev afvist i byretten.

Mette Kramer Kristensen

På torsdag krydser forsvareren og anklageren i ankesagen om den kurdiske tv-station Roj TV klinger på ny. Det sker når Østre Landsret tager hul på spørgsmålet om, hvor mange vidner forsvarer Bjørn Elmquist skal have lov til føre.

Da sagen om Roj TV kørte i efteråret sidste år, afviste Københavns Byret, at lade Elmquist føre 11 af sine 13 vidner – heriblandt eksperter i mediejura og forholdene for ytringsfriheden i Tyrkiet.

Anklageren derimod fik lov til at føre samtlige sine 17 vidner i byretten.

Nu håber Elmquist, at landsretten vil være mere åben overfor at høre Roj TV’s vidner.

– Blandt vidnerne er menneskeretseksperter, der kan fortælle om arbejdsforholdene for journalister og belyse tilstanden for ytringsfrihed og menneskerettigheder i Tyrkiet. Alt sammen for at vise, hvor meget Roj TV betyder for demokratiet og muligheden for at ytre sig i Tyrkiet. Alle vidner er vigtige, fordi de kan bidrage med vigtig viden i retten, og stille sagen i et andet lys end anklagerens, siger Bjørn Elmquist til Arbejderen.

I januar kendte Københavns Byret Roj TV skyldig i at være for ensidig i sin dækning af den kurdiske konflikt, bringe for ukritiske interviews med den kurdiske oprørsbevægelse PKK, og at modtage penge fra PKK.

Roj TV er ikke blevet dømt for hverken at tilskynde til terror eller udøve terror. De er kun dømt for at være for ensidige i deres dækning af den kurdiske oprørsbevægelse PKK, der står opført på både EU og USA’s terrorliste.

Bjørn Elmquist henviser til den Europæiske Menneskerettighedskonvention, der slår fast, at både forsvarer og anklager skal have de samme muligheder for at fremføre deres synspunkter.

– Retten skal jo være så oplyst som muligt, før den skal komme med sin vurdering. Ellers risikerer vi, at retten kun baserer sig på anklagerens synspunkter. Det er ikke godt for retssikkerheden. Byretten fik sagen skåret til, så man – stort set – kun hørte anklagerens vidner. Jeg håber på, at Østre Landsret vil se mere nuanceret og objektivt på sagen, siger han.

Blandt de vidner, som advokaten vil forsøge at få lov til at føre, erOluf Jørgensen, forskningschef i pressejura på Danmarks Journalisthøjskole, Haluk Gerger, tidligere formand for tyrkiets største menneskerettighedsorganisation, IHD og Christian Scherfig, formand for Radio- og tv-nævnet, der tre gange tidligere har taget stilling til Roj TV’s udsendelser.

Det eneste vidne, som Bjørn Elmquist ikke vil forsøge at få genindkaldt, er USA’s tidligere ambassadør i Danmark, James P. Cain.

Elmquist mener, at vidnet er unødvendigt, da det – efter lækkede WikiLeaks-dokumenter fra USA’s Ambassade – er veldokumenteret at det var efter pres fra USAog Tyrkiet, at den daværende justitsminister, Lars Barfoed, i 2010 terrortiltalte den kurdiske tv-station.

Ankesagen mod Roj TV starter i Østre Landsret til oktober og ventes at fortsætte ind i 2013.