30 Jan 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Nu satser Danmarks Radio på de unge

Nu satser Danmarks Radio på de unge

Onsdag, 06. juni, 2012, 09:56:05

Med mere tv til de helt små, en ny kanal til de 15–39-årige og lukning af Update, DR HD og DR MAMA ruster Danmarks Radio sig til kampen om de danske seeres tid.

– Vi skal lave endnu bedre TV til danskerne. Det er vigtigt, at public service ikke står stille. Når verden udvikler sig, så skal vi også flytte os i DR, sagde DR’s generalsekretær Maria Rørbye Røn på et presse­møde i mandags, hvor hun løftede sløret for DR’s fremtidssatsning.
Bjarne Bertius

af Gert Poder

Der faldt en mediebombe af de større, da Danmarks Radios generaldirektør Maria Rørbye Røn og mediedirektør Gitte Rabøl ved mandagens pressemøde løftede sløret for DR’s fremtidige programstruktur.

– Vi skal lave endnu bedre TV til danskerne. Det er vigtigt, at public service ikke står stille. Når verden udvikler sig, så skal vi også flytte os i DR, sagde hun på presse­mødet.

Hun kunne løfte sløret for nogle artige overraskelser.  Her er deb største nok, at DR lukker sin 24-timers nyhedskanal Update.

DR2 døgnet rundt

I stedet skal DR2 øge sin nyhedsflade og sende døgnet rundt.

– DR2 skal være en kanal med både vid og bid, og med plads til seriøsitet og skarp samfundssatire, sagde generaldirektøren.

Kanalen skal være på pletten med de vigtigste nyheder, men samtidig skal den leve op til ambitionerne om at levere endnu mere perspektiv, baggrund og analyse af nyhedsstrømmen.

For det andet slagter DR sin ungdomssatsning DR MAMA efter kort tid. Dens forsøg på at nå sin erklærede målgruppe, de 15 – 25, var et flop.

Kanalen har siden sin lancering kæmpet med lave seertal. I januar kom det frem, at dens mest sete program, »Sexministeriet« blot havde 41.000 seere i gennemsnit, hvoraf kun 8000 kom fra målgruppen.

En af årsagerne til DR MAMA’s lave popularitet var måske, at den var anbragt som et vindue på DR HD aften og eftermiddag.

DR HD lukker, »fordi den som teknologikanal har udspillet sin rolle som lokomotiv for HD-udviklingen i en tid, hvor både DR og andre i stigende grad går over til at sende i HD-kvalitet«, skriver DR i en pressemeddelelse mandag.

Satser på de unge

Omlægningen byder til gengæld på to helt nye kanaler. Den ene hedder foreløbigt Lille Ramasjang. Ideen er at  samle små­børns­stoffet  i en særlig kanal for de 3–6 årige – formentlig til stor glæde for Ramasjangs øvrige seere.

Den anden store satsning er en ny DR3, der skal kompensere for lukningen af DR MAMA.

­– DR3 er til de yngre seere. Vi ved af erfaring, at det er svært at nå den gruppe, siger generaldirektøren.

DR vil dog lade sig inspirere af P3’s talent for at nå netop den målgruppe.

– DR3 skal provokere, gå til kanten og have fokus på humor, satire, videnskab og så videre, siger generaldirektøren.

Ifølge formanden for DR’s bestyrelse, Michael Christiansen, har DR i dag bedt politikerne om 40  millioner kroner ekstra om året til at opfylde den nye struktur.

Generaldirektør Maria Rør­­bye Røn understregede under pressemødet, at de mange omlægninger ikke var en decideret sparemanøvre. Til gengæld kunne hun ikke garantere, at alle arbejdspladser vil blive bevaret.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


06. jun. 2012 - 09:56   03. sep. 2012 - 10:53

Medier