18 Jan 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Journalister: Al Jazeera vælger side i Syrien

Journalister: Al Jazeera vælger side i Syrien

Fredag, 16. marts, 2012, 18:55:39

Journalister på tv-stationen Al Jazeera siger op i protest mod ensidig dækning af begiven-hederne i Syrien.

Den engelsksprogede, arabiske tv-station Al Jazeera er blevet kendt for at være en slags alternativ til den amerikanske tv-station CNN’s dækning af Mellemøsten. Men Al Jazeera er officielt ejet af golfstaten Qatar, der plæderer for invasion af Syrien – og stationens præsident er Sheikh Hamad bin Thamer al-Thani (til højre), fætter til den enevældige og USA-venlige konge i Qatar. Her har al-Thani fået besøg af den tyrkiske og anti-syriske udenrigsminister Ahmet Davutoglu i midten.
Qata

Den velkendte tv-station Al Jazeera tager ensidigt parti for den ene part i konflikten i Syrien.

Derfor har både stationens leder af Libanon-kontoret samt hans korrespondent og producer sagt op i sidste uge.

Flere er fulgt efter i andre lande.

De efterlyser alle objektiv journalistik.

– Der er ingen uafhængig journalistik længere, siger korrespondenten Ali Hashem til tv-stationen RT.

Al Jazeera er officielt ejet af golfstaten Qatar gennem Qatar Media Corporation. Chefen for Al Jazeera er Sheikh Hamad bin Thamer al-Thani, fætter til kongen.

Qatar sender i øjeblikket officielt våben til modstanderne af Syriens præsident Bashar al-Assad, og er den fremmeste fortaler i regionen for et regimeskifte i Syrien.

Den fratrådte korrespondent i Libanon er rystet over, at Al Jazeera senest har censureret nogle billeder, han har optaget fra kampe mellem Free Syrian Army og syriske styrker i Wadi Khaled.

Redaktionens ledelse kalder ham for en »shabee«, det vil sige »pro-Assad«.

Samtidig tilføjer Ali Hashem, at tv-stationen nægtede at vise billeder fra Qatars naboland, kongedømmet  Bahrain, hvor demonstranter blev dræbt.

– På Al Jazeera er nyheder fra Bahrain stort set mørklagt, mens man i stedet fremhæver Syrien, siger han til Russia Today (RT).

Al Jazeera nægtede for eksempel også at dække folkeafstemningen i Syrien om en ny forfatning i februar, beretter Ali Hashem.

En anden tidligere korrespondent for Al Jazeera, Afshin Rattansi, kritiserer også Al Jazeera.

– Desværre er kanalen blevet en ensidig stemme til fordel for Qatars regering mod Bashar al-Assad i Syrien.  Det er meget foruroligende at Al Jazeera i den grad er en regional aktør for udenrigspolitik, ligesom BBC og andre stationer har opført sig i årtier, siger han til RT.

Al Jazeera er i både Libyen og nu Syrien angiveligt afsløret i bevidst at have bragt forkerte tv-klip og videregivet fejlinformationer.

Flere gange har opdigtede personer fra syriske byer per telefon fortalt om massedemonstrationer som – viser det sig – aldrig har fundet sted, beretter blandt andre netportal Yalibnan i Libanon.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


16. mar. 2012 - 18:55   03. sep. 2012 - 10:53

Medier