Et forslag fra Stor­britannien vil fjerne europæiske mediers mulighed for at få prøvet sager ved den Europæiske Menneskerets­domstol.

Presse– og ytringsfriheden i Europa er truet, hvis sager om mediers rettigheder ikke længere kan anlægges ved Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol.

Det siger Dansk Journalistforbund i en kommentar til et forslag fra Storbritannien om at skære ned på de typer af sager, der kan komme for domstolen.

– Man skal ikke forringe mulighederne for at få prøvet sine sager i Strassbourg. Det kan betyde, at man ikke kan få prøvet retten til ytringsfrihed, siger Mogens Blicher Bjerregård, formand for de danske journalister.

Han henviser sammen med andre mediefolk og jurister til, at Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 10 siden vedtagelsen i 1950 har været den sidste bastion for indgreb mod presse- og ytringsfrihed.

Baggrunden for Storbrittanien og andre landes forslag om reformer er, at den Europæiske Menneskerettighedsdomstol i Strass­bourg er ved at drukne i sager.

Derfor er der allerede gennemført en reform og gennem længere tid arbejdet for yderligere at reformere både sagsbehandling og hvilke typer sager, som domstolen kan behandle.

Udhuler mediers ret

Ifølge det britiske forslag  skal domstolen blandt andet fremover som udgangspunkt afvise klagesager mod en stat, hvis landets egne domstole »i tilfredsstillende grad« i forvejen har taget stilling til den Europæiske Menneskerettighedskonvention.

Den bestemmelse frygter både mediejurister, journalister og redaktører vil udhule mediernes mulighed for at få prøvet sager om ytringsfrihed, adgang til offentlige dokumenter og kildebeskyttelse.

– Det kan blive sådan, at nationale domstole bare laver en standardformulering, hvor man nævner artikel 10, og så er man sikret mod, at den Europæiske Menneskerettighedsdomstol tager sagen op, siger advokat Tyge Trier til fagbladet Journalisten.

Tyge Trier, der er ekspert i ytringsfrihed og har ført en række sager for Dansk Journalistforbund, henviser  aktuelt til sagen om Fælledgården. Her skal Højesteret i næste uge afgøre, om Danmarks Radio måtte offentliggøre skjulte optagelser i deres dækning af kritisable forhold på plejehjemmet.

Både By- og Landsret har fundet, at optagelserne var ulovlige, fordi de krænkede beboere og personale. Begge domstole har henvist til artikel 10.

Grønjakke-sagen

Den danske stat har imidlertid tidligere tabt en tilsvarende sag ved Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol i Strass­bourg.

I den såkaldte Grønjakke-sag var DR ved de danske domstole dømt for at lade en gruppe unge i grønne jakker komme med meget rascistiske udtalelser mod indvandrere.

Domstolen i Strassbourg afgjorde, at i den aktuelle sag var hensynet til pressefriheden vigtigere end hensynet til de mennesker, der i udsendelsen blev svinet til. Dommen fik skelsættende betydning for pressefriheden i hele Europa.

Den danske bekymring for domstolens fremtidige beskyttelse af presse- og ytringsfrihed deles af Norsk Redaktørforening og det norske journalistforbund, NJ.

I et debatindlæg anerkender de to foreninger behovet for at reformere arbejdet ved domstolen. Men samtidig advarer de mod, at det sker på bekostning af presse­frihed.

– Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol må bevare sin stilling på medieretsområdet, og reformarbejdet må ikke svække muligheden for at få prøvet sager som berører ytrings- og pressefrihed, skriver de to foreninger i et debatindlæg i det norske dagblad Dagsavisen.

De to foreningers debat­indlæg slutter med følgende opfordring:

– Norge må i det igangværende reformarbejde stå fast på, at ytrings- og pressefrihedssager skal være et kerneområde for, hvad Menneskerettighedsdomstolen skal beskytte og bidrage til at udvikle.

Et udvalg skal komme med en fælles rapport om reformarbejdet ved Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol til februar.