Det bliver nu op til den nye regering at sikre, at støttekronerne i realiteten kommer til at bidrage til at styrke den demokratiske debat og sikre alsidigheden og mangfoldigheden.

Birthe Sørensen er redaktør for Arbejderen.

Sigaardsfoto.dk

af Birthe Sørensen, ansvarshavende redaktør, Arbejderen

»Ytringsfrihed er en grundlæggende ret i det danske samfund. Set fra et demokratisk synspunkt er det ikke i orden, at staten via sin styring af mediestøtten vil regulere, hvilke typer af ejerkredse, som kan modtage støtte til at ytre sig via deres medier«.

Således skriver Arbejderen i det høringssvar om den såkaldte mediestøtterapport, som i mandags blev afleveret til kulturministeren.

DOKUMENTATION: Læs Arbejderens høringssvar her

Videre står der i høringssvaret:

»Efter Arbejderens opfattelse er indførelsen af et ejerskabskriterium en krænkelse af ytringsfriheden. Vi mener, at mediestøtte skal gives ud fra objektive kriterier, som sikrer den nødvendige armslængde«.

Mediestøtterapporten, som kommer med forslag til, hvordan fremtidens mediestøttekroner skal fordeles, blev offentliggjort kort før valget. Nu har vi som bekendt fået en ny regering. Som en af sine første handlinger besluttede kulturminister Uffe Elbæk (R) at sende rapporten i offentlig høring.

Penge på spil

For Arbejderen er der mange penge på spil. I dag får vi omkring 1,7 millioner kroner i distributionsstøtte.

I løbet af året skal regeringen beslutte, hvordan fremtidens mediestøtte skal indrettes. Går det som Dyremose-udvalget foreslår i Mediestøtterapporten, skal Arbejderen fremover have nul kroner.

Udvalget foreslår nemlig, at der indføres et såkaldt ejerskabskriterium, som blandt andet betyder, at dagblade, som er udgivet af politiske partier, ikke længere kan få støtte. Det er et tilsyneladende objektivt kriterium, som rammer alle aviser, som er udgivet af politiske partier. I virkelighedens verden er der kun et eneste tilbage, nemlig indeværende dagblad.

 

Begge de store mediehuse, JP/Politiken og Berlingske, får omkring fire millioner kroner mere i støtte end de gør i dag – hvis det vel at mærke går som udvalget foreslår.

Også blade eller tidsskrifter, udgivet af interesseorganisationer som fagforeninger, kan komme i farezonen. Det er udvalget dog ikke helt enig om. Men der er enighed om, at Arbejderen som et partiejet dagblad ikke længere bør have støtte.

Til gengæld får begge de store mediehuse, JP/Politiken og Berlingske, omkring fire millioner kroner mere i støtte end de gør i dag – hvis det vel at mærke går som udvalget foreslår.

Produktionsstøtte

Dyremose-udvalget blev nedsat under den foregående regering. Dets formål var at udarbejde en rapport, som skulle danne udgangspunkt for et forslag om, hvordan fremtidens offentlige mediestøttekroner skulle fordeles.

I spidsen for udvalget har stået den tidligere konservative finansminister Henning Dyremose. Derudover har udvalget bestået af to forskere og otte repræsentanter for de trykte, elektroniske og digitale medier. Blandt andet har formanden for Dansk Journalistforbund deltaget i udvalget, samt formanden for Danske Dagblades Forening.

I Mediestøtte-rapporten foreslås den nuværende støtte på 350 millioner kroner, som dagbladene i dag får til distribution af papiraviser, omlagt til en produktionsstøtte, som både dagblade, netmedier og mobile medier skal have adgang til. For at få støtte skal medierne – ifølge forslaget - have mindst tre eller fem redaktionelle medarbejdere, mindst halvdelen af fladen skal være redaktionelt indhold, og mindst halvdelen af det redaktionelle indhold skal behandle politik og samfund.

Forslaget om at omlægge den nuværende distributionsstøtte til produktionsstøtte, som også elektroniske medier kan få adgang til, er ganske fornuftigt og har længe været tiltrængt. Det er en naturlig konsekvens af den teknologiske udvikling og af, at medier i stigende grad udkommer på internettet.

Demokratistøtte

Mediestøtteudvalget fremhæver i sin rapport, at mediestøtte primært bør betragtes som demokratistøtte, som skal bidrage til at fremme samfundsmæssig og kulturel oplysning, styrke demokratisk debat i samfundet og sikre alsidighed og mangfoldighed i det danske mediebillede.

Det er store ord. Men det er bemærkelsesværdigt, at udvalgets forslag om at indføre et såkaldte ejerskabskriterium lægger op til det modsatte, nemlig at indskrænke alsidigheden og mangfoldigheden. Og at udvalget i øvrigt selv påpeger i rapporten, at det danske mediebillede »er kendetegnet ved en øget koncentration i ejerskabsforholdet«.

 

Spørgsmålet er om den nye mediestøtte vil betyde flere penge til de store kommercielle mediehuse – eller nytænkning og mere plads til god og seriøs journalistik og alternative medier?

I dag har vi som de to store koncerner JP/Politikens Hus, som udgiver tre landsdækkende dagblade, 51 lokale ugeaviser og på nettet har 18 specialiserede sites, og Berlingske Media, som ejer 17 dagblade, 44 lokale ugeaviser og 28 specialiserede sites på nettet. Og blandt de øvrige medier fusioneres på livet løs – på Fyn, i Midtjylland og Nordjylland. De mange mindre dagblade er godt på vej til at blive få store.

Der rejser i høj grad spørgsmålet om, hvordan man sikrer, at demokratistøtten opfylder sit formål. Betyder det blot flere penge til de nuværende store kommercielle mediehuse – eller betyder det nytænkning og mere plads til god og seriøs journalistik og alternative medier?

Hvis mediestøtte skal være demokratistøtte, må det have et reelt indhold og ikke blot være ord, som siges ved festlige lejligheder.

Det bliver nu op til den nye regering at sikre, at støttekronerne i realiteten kommer til at bidrage til at styrke den demokratiske debat og sikre alsidigheden og mangfoldigheden.

Vi venter i spænding...