02 Feb 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Forbudte vidner II: Leyla Zana

Forbudte vidner II: Leyla Zana

Torsdag, 27. oktober, 2011, 12:48:44

Retten gav forsvarer Bjørn Elmquist forbud mod at føre de vigtigste vidner i sagen om Roj TV. Nu får de lov at svare i Arbejderen i stedet.

pj

I sagen om den kurdiske tv-station Roj TV har Københavns Byret kun givet forsvarer Bjørn Elmquist lov til at føre to ud af 13 ønskede vidner. De 11 andre skulle have fortalt om ytringsfrihed og menneskerettigheder i Tyrkiet eller givet deres faglige vurderinger af Roj TV’s udsendelser. Anklageren fik lov til at føre alle sine 17 vidner.

LÆS ARTIKEL: "11 ud af 13 vidner forbudt"

De næste uger fører Bjørn Elmquist de vigtigste af de forbudte vidner i Arbejderen i stedet. Mediejurist Oluf Jørgensen var den første. I dag er det Leyla Zana.

LÆS ARTIKEL: "Forbudte vidner I: Oluf Jørgensen"

Leyla Zana, du er en kurdisk politiker, der i 1991 som den første kurdiske kvinde blev valgt til Tyrkiets nationalforsamling. Kort efter blev du arresteret for at tale kurdisk i parlamentet. I 1994 blev du idømt 15 års fængsel for medlemskab af Kurdistans Arbejderparti, PKK. Du har været nomineret til Nobels Fredspris i 1995 og i 1998. I 1995 modtog du EU-parlamentets Sakharov-pris, men var først i stand til at modtage den efter din løsladelse i 2004.
Har du eksempler på historier, som de tyrkiske medier ikke fortæller om?

- I de tyrkiske medier har der netop optrådt repræsentanter fra de tyrkiske myndigheder, der betegner Tyrkiets invasion af Nordirak som en nødvendig »legal aktion«. Men Roj TV kan dokumentere, at en masse civile er blevet dræbt under Tyrkiets invasion. Dén historie bliver ikke fortalt i de tyrkiske medier. Først efter Roj TV’s dokumentation af den tyrkiske hærs drab på civile i Nordirak er der opstået protester mod den tyrkiske regerings beslutning om at invadere Nordirak og dræbe irakiske statsborgere.

Hvordan er kurdernes situation i Tyrkiet, når det gælder menneskerettigheder og ret til at ytre og organisere sig?

- Sagen mod Roj TV er desværre blot det seneste eksempel på, at den tyrkiske stat forsøger at forbyde alle de platforme, hvor kurderne forsøger at ytre sig eller organisere sig.
- Et utal af kurdiske partier og aviser er igennem årene blevet forbudt. Jeg har selv fået forbud mod at organisere mig i et politisk parti. En redaktør af et kurdisk dagblad er blevet idømt 166 års fængsel. Formanden for Byrådet i den kurdiske storby Diabakir, der fik 40.000 stemmer ved det seneste valg, er også blevet fængslet sammen med en række kurdiske borgmestre. Ingen er blevet dømt endnu, og retssagerne er end ikke gået i gang, fordi anklageren ikke har nogen konkrete beviser. Det er pinligt!

Hvad anser du som formålet med den tyrkiske stats anholdelser og lukninger af medier?

- Målet er at spærre alle de kurdere inde, der arbejde på legale, demokratiske platforme. Den tyrkiske stat ønsker, at kurderne kun skal have to valgmuligheder – enten at overgive sig eller gøre oprør.
- Det er i dette lys, de tyrkiske myndigheders krav om lukningen af Roj TV skal ses.
- Det viser bare, hvor grelt det står til med menneskerettighederne i Tyrkiet.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


27. okt. 2011 - 12:48   03. sep. 2012 - 10:53

Medier