03 Feb 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Røde medier mødes

Røde medier mødes

Fredag, 28. januar, 2011, 18:01:29

Enhedslisten, Arbejderen og Modkraft er blandt arrangørerne, når progressive medier fra alle dele af venstrefløjen mødes næste lørdag.

Om en uge sætter en række progressive medier hinanden stævne til Progressiv Mediemesse 2011.

– Det er første gang så forskellige progressive medier mødes til et fælles møde, og jeg glæder mig til at lære andre progressive medieaktivister bedre at kende og måske skabe grundlag for mere samarbejde i fremtiden, siger Arbejderens redaktør, Birthe Sørensen.

Messen bliver arrangeret af Enhedslisten sammen med en række tidsskrifter, Arbejderen og Modkraft. Deres redaktører fører an i en progressiv mediepolitisk debat, og på en række boder vil deltagerne få lejlighed til selv at møde og diskutere med de progressive medier.

– Nye slags medier, der spreder nyheder og holdninger i netværk, vinder frem. Vores opgave er at plante information i de netværk, der kan forandre verden, siger Modkrafts redaktør, Ulrik Kohl.

Det er ildsjælen Jakob Lindblom fra Enhedslisten Århus, der har taget initiativ til konferencen, som Enhedslisten besluttede at bakke op om på deres årsmøde sidste år.

– Jeg håber, at vi på venstrefløjen kan bruge konferencen til at få en større bevidsthed om, hvordan vi styrker og udvikler venstrefløjens medier i fremtiden, siger Jakob Lindblom til Arbejderen.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


28. jan. 2011 - 18:01   03. sep. 2012 - 10:53

Medier