01 Oct 2024  

KBH: Let skyet, 10 °C

Voldsom censur indført i Ungarn

Voldsom censur indført i Ungarn

Onsdag, 05. januar, 2011, 10:20:42

Ny medielov vækker harme. Komite kan holde øje med »politisk og moralsk upassende« stof i medierne og give bøder.

Lørdag trådte en ny medielov i kraft i Ungarn, som betyder, at en komite skal holde øje med politisk og moralsk kritisabelt indhold i tv, radio, internet og blade.
Zabor Hummel

Rapperen Ice T blev første offer for den nye medielov i Ungarn. En lokal radiostation er anklaget for at have spillet et af hans numre, som en ny statslig mediekomite benævner som »negativ for mindreårige«.

Lørdag trådte den nye medielov i kraft i Ungarn, som  betyder, at en komite skal holde øje med politisk og moralsk kritisabelt indhold i tv, radio, internet og blade.

Det skete samtidig med at Ungarn overtog det »rullende« formandskab i EU.

Mediekomiteen NMHH består af fem medlemmer af regeringspartiet Fidesz, der er et borgerligt parti.

Loven bliver beskyldt for at krænke ytringsfriheden og menneskerettighederne og ligne de nazistiske love fra 30’erne.

I henhold til den nye lov, kan tv- og radiostationer, netsider, samt aviser idømmes bøder på op til 200 millioner  forint – hvad der svarer til over fem millioner kroner – ved at bringe stof, der kan overtræde »offentlig interesse, offentlige moral eller offentlig orden«. Desuden gælder det stof, der ikke er »politisk afbalanceret,« citarer AP fra loven.

Den nye medielov kan også kræve af journalister, at de  afslører deres kilder i  spørgsmål om »national sikkerhed«.

Konkret gik den nye medielov ud over rapperen Ice-T’s nummer »Warning«, som mediekomiteen mener »kan påvirke udviklingen af mindreårige i en negativ retning«.

Den ungarske radiostation Tilo kom til at spille nummeret før klokken 21, skriver BBC.

– Ungarn påtager sig seks måneder roterende formandskab for EU, og samme dag  træder en ny lov i kraft, der skaber et tæppe af selvcensur for landets medier, siger Arne König, formand for den europæiske sammenslutning af journalister (EFJ) i en protest.

Den ungarske forfatter György Konrad går endnu længere i kritikken.

– Begrænsningerne i pressefriheden i Ungarn er at sammenlige med den tidlige fase i nazistyret i Tyskland i 1933. Demokrati i Ungarn kan man ikke længere tale om, siger han til Berliner Zeitung .

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


05. jan. 2011 - 10:20   03. sep. 2012 - 10:53

Medier