13 Jul 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Hæder til Arbejderen

Hæder til Arbejderen

Torsdag, 28. oktober, 2010, 14:56:18

Det er både friskt og imponerende at et mindre dagblad laver et faneblad, hvorunder man flot og overskueligt viser læserne på facebook de aktuelle nyheder fra arbejderen.dk, lyder dommernes begrundelse.

Hæder til Arbejderen
Arbejderens side på facebook, der blev hædret ved gårsdagens prisuddeling.

Dagbladet Arbejderen har fået hæder for sin facebook-side i den årlige designkonkurrence for print- og webaviser.

Prisen blev uddelt i forbindelse med Danske Dagblades Forenings generalforsamling i Kolding i onsdags. Her uddeles traditionen tro hæder, sølv og guld til vinderne i begge kategorier.

Det var i kategorien »Årets Webavis 2010« at følgende roser blev uddelt til Danmarks røde dagblad:

»Dagbladet Arbejderen får hæder for deres facebook-side, fordi de viser vejen for selv de større dagblade. Det er både friskt og imponerende at et mindre dagblad laver et faneblad, hvorunder man flot og overskueligt viser læserne på facebook de aktuelle nyheder fra arbejderen.dk. Der er god designmæssig sammenhæng med hovedsitet men underrubrikkerne kunne være større«.

Bag Arbejderens nye hjemmeside og Facebook-side står det grafiske kooperativ Rabotnik.

– Vi er naturligvis glade og stolte over prisen, siger Rune Bødker, som har lavet facebook-siden sammen med Frants Timmermann.

– Vi kan være stolte af, at vi har vundet over alle de store aviser, på et område som er nyt og uudforsket, og hvor vi er først, siger Rune Bødker og påpeger, at de store aviser har meget større ressourcer end Arbejderen, både til web-avis og den trykte avis.

– Vi har vundet ved at være nytænkende og kreative. Det er flot at vi kan være med, mener Rune Bødker.

I konkurrencen om årets webavis deltog 14 dagblade, som havde indsendt 43 webbidrag. Heraf blev der fundet i alt 12 vindere fordelt på otte dagblade. Politiken og Ekstra Bladet fik guld mens Politiken og B.T. fik sølv.

I konkurrencen om »Årets Avisside 2010« deltog 27 dagblade med i alt 201 avissider på papir. 19 avissider fordelt på 11 af de deltagende dagblade blev kåret. Her var der guld til Politiken og sølv til Skive Folkeblad, Information, Berlingske Tidende og Ekstra Bladet.

Alle de præmierede sider kan ses på http://danskedagblade.dk/aaretsavisside

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


28. okt. 2010 - 14:56   03. sep. 2012 - 10:53

Medier