08 Feb 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Bring Arbejderen ind på din skole

Bring Arbejderen ind på din skole

Torsdag, 10. juni, 2010, 09:28:14

Dagbladet Arbejderen glæder sig til at levere aviser til den skole, hvor du er studerende eller lærer. Læs her hvordan du kan bringe Danmarks røde dagblad ind i undervisningen.

Dagbladet Arbejderen er sammen med alle andre danske dagblade ude med et interessant tilbud til elever og lærere i HF, STX, HHX og HTX. I uge 45 og 46 – det vil sige fra den 8. til 20. november – kan skoler og skoleklasser gratis bestille et eller flere klassesæt af aviser.

I et brev til rektorerne ved de gymnasiale uddannelser skriver Luise Zabel fra projektet Avisen i Undervisningen:

»Med internettet har der aldrig været så mange nyheder som nu. Alle kan skrive »nyheder« og blogs på nettet, hvor de blandes med et væld af øvrige nyheder, meninger, tanker og påhit.

Men hvornår er nyheder væsentlige? Hvornår er de troværdige? Det mangfoldige mediebillede er blevet sværere at gennemskue, og derfor endnu vigtigere at diskutere i klassen med eleverne.«

Fra dagbladet Arbejderen kan vi tilføje, at Danmarks røde dagblad byder på noget helt særligt; nemlig en anden politisk tilgang til nyhederne end den, der præger ALLE andre dagblade i Danmark.

Det er en seriøs god grund til at vælge blandt andet at få Arbejderen til din skole i de to uger.

En klasse kan bestille op til tre forskellige aviser i mellem 5 og 30 eksemplarer til levering hver dag i de to uger.

En skole kan også bestille aviser til kantinen eller til andre fællesområder.

Der hører forslag til arbejdsopgaver med til initiativet. Det kan man læse om på hjemmesiden www.avisnet.dk

Hvis du vil bestille aviser sker det på hjemmesiden: www.aiu.dk

Arbejderen glæder sig til at levere aviser til den skole, hvor du er studerende eller lærer.

Arbejderen glæder sig til at at bidrage til gode undervisningsforløb, og ser frem til at flere får kendskab til, at der i Danmark er et rødt dagblad.

Med venlig hilsen
Birthe Sørensen
ansvarshavende redaktør

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


10. jun. 2010 - 09:28   03. sep. 2012 - 10:53

Medier