På Det Ny Public Service Råds høring om en ny medieaftale fremlagde formanden, professor Bjørn Nørgaard, ti punkter som bør danne ramme for politikernes forhandlinger

medieordførere

Martin Mounzer

Det var lykkedes arrangørerne at få samlet medieordførerne fra samtlige partier i folketinget. Her taler Enhedslistens Per Clausen, mens (fra venstre mod højre) Henrik Rasmussen (K), Karin Nødgaard (DF), Holger K. Nielsen (SF), Jørgen Poulsen (RV), Ellen Trane Nørby (V) og Mogens Jensen (S) lytter andægtigt.

Repræsentanter for stort set alle aktører i dansk medieliv mødtes i slutningen af februar til en høring om visionerne for de kommende forhandlinger om en ny medieaftale.

Høringen fandt sted i Vartov i København. Bag den stod Det Ny Public Service Råd. Det blev nedsat i 2002 af en lang række kunst- og kulturorganisationer, da regeringen nedlagde det eksisterende Public Service Råd.

Formanden, professor Bjørn Nørgaard, håbede i sin indledning på en klar, skarp og markant debat.

- Det er en af vor demokratiske kulturs grundpiller, der snart skal indgås forlig om. Vi håber, at det nye forlig giver dynamik og nytænkning i den kommende fire-årige aftale om de elektroniske medier, sagde Bjørn Nørgaard.

Han satte fra starten fokus på public service-begrebet.

- En vittig sjæl har sagt, at public service lyder som et blikkenslagerfirma, og det er ikke helt galt. Public Service er demokratiets og kulturens blikkenslagere, der sørger for at der er frisk luft og for at vandet kan flyde væk.

Public service og dens tre søjler
 Det Ny Public Serviceråds tager i sit oplæg udgangspunkt i følgende forudsætninger:

- Danmark er et moderne, liberalt demokrati med en stærk, solidarisk kulturtradition.

- Et åbent demokrati forudsætter et oplyst borgerskab.

- Oplysningens moder er ytringsfriheden og dens børn er retten til at tro, tale og tænke frit.

- Public service er den kulturbetingede forudsætning for, at ytringsfriheden kan udfolde sig.

- Det moderne har ingen autoritet ud over den enkelte, som derfor indgår i en fælles offentlighed. Public service sikrer, at den ubetingede kritik af det moderne bliver kulturbærende og -fornyende.

For at forstå public service har Det Ny Public Serviceråd opstillet tre søjler:

1. Den sociale søjle: public service er et offentligt, fælles gode, en fair social og geografisk fordeling af vor velfærd.

2. Den demokratiske dimension: public service er oplysende, opdragende, lærende og deltagende. Det er her indhold og værdier præciseres og skabes. Det er en medieplatform for viden, oplevelse, refleksion, og direkte demokrati, hvor alle kan deltage og kommentere.

3. Den kommercielle søjle: Det frie marked er også public service. Her leveres på kommerciel basis en række ydelser til et publikum.

Det kan skabe en levedygtig medievirksomhed, hvor kvantiteten er betingelsen for kvaliteten. Men markedet er ikke demokratisk. Det er de sorte tal på bundlinien, der tæller ultimativt.

Public service er dynamisk og levende. Det udfordres og udvikles med den virkelighed som det afspejler, men public service og ytringsfrihed er ikke en elastik i metermål:

Når man bygger højt, må fundamentet kunne holde: de grundlæggende frihedsrettigheder er og bliver forudsætningen for et åbent demokrati.

Medieaftalens ti bud

Ud fra disse betragtninger har Det Ny Public Service Råd opstillet ti 'pragmatiske bud' til de kommende forhandlinger.

1) Programmer skal kunne modtages af hele folket. Det gælder også nabolandes kanaler. Must carry forpligtelsen til at formidle ikke-kommerciel lokal og international radio/tv er indiskutabel.

2) Programudbuddet skal være rigt og mangfoldigt. Der skal være til gården og gaden, til store og små, til det brede og det smalle, for vores nye medborgere og deres kulturer, for minoriteter af alle afskygninger. De nye teknologier giver rige muligheder.

3) Kulturlivet i public service skal styrkes, det danske i det internationale og omvendt, kunstarterne skal bruges i programmerne, og kunstarterne skal bruge programmerne.

>I public service har kunstarterne en særlig kritisk og nytænkende funktion. Der skal både være smalle magasinprogrammer, og brede programmer der formidler kunsten til de fleste.

4) Både de markedsbårne og i særdeleshed de samfundsbårne public service stationer skal garanteres fuld redaktionel integritet og frihed. Der skal ikke blot være armslængde men vand og politisk tætte skotter mellem ejere og udøvere.

5) DR og TV 2-regionernes licensindtægter skal give plads til en fortsat udvikling på alle platforme og ikke underlægges unødvendige begrænsninger.

6) Både DR TV og Radio skal kunne fastholde sine nuværende kanaler og dermed samle danskerne om en styrket nyhedsdækning, tv-drama og folkeoplysning.

7) TV 2/DANMARK fungerer fremragende i sin nuværende struktur med public service forpligtelser. Der er i Danmark ikke markedsbetingelser for en kommerciel medievirksomhed af høj kvalitet.

8) Der skal ydes øget støtte til de ikke-kommercielle medier på alle niveauer og platforme, herunder også til digital nyhedsformidling og til fritstående internetmedier.

9) Den nuværende public service pulje bør også omfatte ikke-kommercielle elektroniske medier og udvides til at kunne støtte kritisk undersøgende journalistik.

10) Der bør oprettes et uafhængigt Debatforum for Public service som talerør for lytterne og seerne, hvor en fri debat om DR, TV2 og andre mediers programvirksomhed kan udfoldes, med valgte repræsentanter for kulturlivet, medierne, forskerne, folkeoplysning og lytter-seerorganisationer og andre.