En ny medieaftale skal afløse medieforliget fra 2006, der udløber i år

Mens Medieforliget fra 2006 løber ud i 2010, så løber medieudviklingen så stærkt, at et nyt forlig kan være forældet, før blækket er tørt på aftalen. Gamle medieformer som tryk, tv og radio er under stigende pres fra det nye medie, internettet.

Derfor undrer Mogens Jensen, socialdemokratisk medieordfører, sig over regeringens strategi for en ny medieaftale.

- Regeringen har valgt at dele det op, så vi først skal forhandle om de elektroniske medier, og så om den skrevne presse. Jeg havde håbet, at vi kunne se det i én sammenhæng.

Bemærkningen faldt på Det Ny Public Service Råds høring 'Visioner for en ny medieaftale' i februar på Vartov i København.

I det eksisterende medieforlig har regeringen og forligsparterne Dansk Folkeparti, Socialdemokraterne, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti sat kniven for struben på Danmarks Radio.

DR, som har et budget på 3,4 milliarder kroner, blev tvunget til at lægge produktioner for 150 millioner kroner ud til private produktionsmiljø. Der er også indført de såkaldte 'værditests' for at sikre, at DR`s tjenester 'opfylder kulturelle, demokratiske og sociale behov', som der står i Kulturministeriets pressemeddelelse fra juni 2006.

Nu er turen nået til DR`s radiodel. Venstre har ikke opgivet håbet om, at Danmark får et kommercielt marked. Det på trods af, at de kommercielle medier, som har forsøgt sig i Danmark, allerede har mistet mange millioner. Både FM100 og Radio Talpa, ejet af Big Brother-milliardæren John de Mol, er stendøde. Og Murdoch-imperiet betaler underskuddet i Sky Radio - endnu.

Venstres forsøg på at kastrere Danmarks Radios radiokanaler på bekostning af de kommercielle stationer kan læses i 'Medierne i det nye årtusinde'. Det er ifølge Mogens Jensen (S) på mange måder et stykke gedigent arbejde.

Men som han sagde på høringen. Filmen knækker på tre områder:

- Det klare angreb på Danmarks Radio, hvor man i sin yderste konsekvens vil fjerne tre radiokanaler - P2, P3 og P4 - udlicitere væsentligt flere opgaver fra DR til private producenter (syv procent af et budget på 3,4 milliarder kroner, red.), og i øvrigt indføre nogle meget dyre markedstest på stort set alt, som DR skal producere, er ikke en vej vi ønsker at gå.

Dermed er banen kridtet op. Kampen om Danmarks Radio raser videre. Imens vokser antallet af tjenester og informationer på internettet eksplosivt. Uanset hvad Folketinget når frem til.