22 Jan 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Orgelvanvid på islandsk

Orgelvanvid på islandsk

Fredag, 30. september, 2011, 19:17:42

Apparat Organ Quartets fem medlemmer spiller kun på instrumenter fra den elektroniske stenalder. Det er hamrende rytmisk – bogstaveligt talt.

Musikanmeldelse

af Gert Poder

Én ting er, at de kalder sig en kvartet, når bandet har fem medlemmer.

Noget helt andet er deres fetichistiske tilknytning til sølle små elektroniske stumper, der hører hjemme pi elektronikkens stenalder.

Det islandske vanvidsbeatband Apparat Organ Quartet, som lige har haft en vellykket koncert i Store Vega, er pladeaktuel med Pólyfónía. Det udkommer i Danmark på pladeselskabet Crunchy Frog

De ni hårdtpumpede orgelnumre trækker på en lydtradition fra rockens barndom – Johnny & The Hurricanes Red River Rock, The Sputnik, Booker T. & The M.G.’s. Det er kontant afregning ved havelågen.

Som i Macht Parat den Apparat, hvis orientalske toner går i seng med det tyske elektro-ikon Kraftwerk, eller slynger sig vellystent op ad Serge Gainsbourgh og Jane Birkins 70’er-hit j’ai taime – moi non plus i Konami.

Apparat Organ Quartet er et symfoniorkester med gamle rørapparater og synthesizere fra raketternes barndom. Det er Kraftwerk på amfetamin – og det er fandme sjovt.

Apparat Organ Quartet:Pólyfónía. Crunchy Frog

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


30. sep. 2011 - 19:17   03. sep. 2012 - 10:54

Musik